UNDERVÆRKER STØTTER RAMMERNE FOR FÆLLESSKAB
Har I en idé til et projekt, er det nu, I skal oprette en projektansøgning og søge lokal opbakning til jeres idé.
TAK FOR ANSØGNINGERNE
Torsdag den 29. februar lukkede ansøgningsfristen for denne omgang. 113 projekter modtog over 500 stemmer og er nu videre til bedømmelsen.
NÆSTE ANSØGNINGSFRIST
Underværker holder pause for tildeling af støtte i 2025, men hold øje med Underværkers nyhedsbrev og hjemmeside. Der er noget andet og spændende på vej i 2025 i anledningen af Realdanias 25 års jubilæum. Underværker er tilbage med støtte igen i 2026, hvor ansøgningsfristen bliver i februar. Gå i mellemtiden på jagt i Underværkers store univers af viden og inspiration, som kan hjælpe dig til at udvikle et levedygtigt Underværk allerede nu.
Skarp jury udvalgt til Underværker 2024-2027
Fem markante projektmagere og ildsjæle er udvalgt til Underværkers nye jury. Juryen vurderer projektidéerne, som ildsjæle fra hele landet sender ind til Underværker i 2024-2027. Læs om deres rolle og profiler her.
Mød Juryen
Julie Skaar
Julie bor i dag på Ærø, hvor hun er leder og medstifter af Motorfabrikken Marstal. Julie har erfaring med iværksætteri, innovation og startups, og gennem hendes virke hos LAG og på øen, har hun fokus på udvikling i lokalsamfund og landdistrikter.
Aysha Amin
Aysha holder til i Aarhus og er kunstner, kurator, skribent og projektleder, sideløbende med hendes studie ved Århus Arkitektskole. Aysha brænder for, hvordan byers nuancer, lommer og potentialer kan vise sig i mangfoldige og værdifulde fællesskaber.
Dennis Roan Nielsen
Dennis startede den lokale tømrervirksomhed TræVærk i Skanderborg i 2017 med et ønske om at gøre træbyggeri mere mainstream i Danmark. Her har han fokus på bæredygtige og biobaserede byggematerialer og godt håndværk.
Johannes Vestergaard
Mød Johannes Vestergaard fra Underværkers aktive jury. Johannes er efter mange år i København flyttet til Nordjylland, hvor han har stået i spidsen for det nye madkulturhus og oplevelsescenter Kornets hus.
Mille Møller Nielsen
Mød jurymedlemmet Mille Møller Nielsen. Mille er oprindelig thyboer og bor nu i Aalborg, hvor hun beskæftiger sig med frivillighed, foreningsliv og bæredygtigt iværksætteri. Hun brænder for at bidrage til en mere bæredygtig udvikling indenfor det danske erhvervsliv.
Den samlede jury
Fem markante projektmagere, ildsjæle og iværksættere hjælper Realdania med vurdere de mange ansøgninger til Underværker. Fra 2024-2027 består juryen af Dennis Roan Nielsen, Mille Møller Nielsen, Julie Skaar, Aysha Amin og Johannes Haandsbæk Vestergaard.
Få viden og seneste nyt fra Underværker
Følg Underværker på Facebook
Følg ildsjælenes verden af passion og projekter på Facebook.