Søg støtte til dit arrangement

'Ildsjæle Inviterer' er en mulighed for at søge op til 10.000 kr. til at afholde et arrangement, der byder lokalsamfundet indenfor, viser projektet frem og inspirerer andre til at starte deres eget underværk. Alle ildsjæle i det byggede miljø kan søge.

Realdania sætter fokus på frivillighed og fællesskab gennem en arrangementrække, hvor ildsjæle rundt om i hele landet kan invitere indenfor, fejre deres projekter og dyrke frivilligheden. Og du har mulighed for at være med.

Alle ildsjæleprojekter i det byggede miljø kan søge op til 10.000 kr. til at afholde et arrangement. Det kræver blot, at I har lyst til at åbne dørene for lokalsamfundet - og dermed give andre lyst til at starte deres eget underværk. Resultatet bliver en perlerække af lokale arrangementer på ildsjæleprojekter i det byggede miljø fra juli til december 2016.

Arrangementet skal vise projektet fra sin bedste side og desuden gøre opmærksom på ansøgningsmuligheden i Underværker gennem et oplæg fra kampagnens sekretariat. 

Deadline for ansøgning er onsdag den 15. juni 2016.

Se, hvordan du søger