Ferritslev Fritidshus - 150 år

Den gode idé

Ferritslev Fritidshus har hjemme i landets næstældste forsamlings-hus fra 1872. I 2022 kan huset fejre 150 års fødselsdag.
Huset har uafbrudt siden starten været centrum for områdets foreninger og beboere og har udviklet sig med tilbygninger og reno-veringer. Den seneste større tilbygning fandt sted i 1999, hvor der med støtte fra Lokale- og anlægsfonden blev bygget en ny stor sal til kulturelle aktiviteter. Det er koncerter, teater, foredrag, aktiviteter for børn og pensionister og en stribe aktiviteter i denne forbindelse.
Projektet udvikler mulighederne for at fortsætte aktiviteterne.

Projektets fysiske rammer

Der er tale om dels en udvidelse af den store sal med omkring 84 m2 og udvidelse af køkken/cafeareal på omkring 50 m2. Alt sammen i tilbygning til de eksisterende bygninger fra mere end 3 århundrede.
Ferritslev Fritidshus har stribevis af aktiviteter www.ferritslev-fritidshus.dk - der viser det alsidige indhold.
Stedet er i dag som dengang samlingspunkt - og en større kultur-
turisme er opstået, som følge af de mange aktiviteter.
Husets historie fra Øvelseshus til Forsamlingshus og videre til
Fritidshus viser en udvikling der følger med tiden. BBR vedhæftet hvad angår nuværende forhold.

Det omfatter projektet

Der er tale om en forlængelse af den store sal og en udvidelse af afsnittet omkring køkken/cafe. Der arbejdes på at skabe den nødvendige økonomi til at begge dele kan udføres nu.
Husets har en samlet udviklingsplan til 14 mill. kroner, som er delt op i etaper.
Det er etape 1 (store sal) og etape 2 (køkkenområdet) der søges støtte til i forbindelse med Underværker.
For at skabe de ekstra muligheder for at videreføre kulturelle tilbud i landdistrikt, skal finansieringen på 2.665.000 kr. være på plads.
Der er ikke plads til yderligere låntagning i forbindelse med udvidelse af huset.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Frivillige tager sig af den løbende oprydning på byggeområdet og afsluttende malearbejde. Ellers skal de frivillige holde gang i aktiviteterne, medens arbejdet står på.
Vi har ad flere omgange stået for tilbygninger og renoveringer i samarbejde med arkitekt.

Relationen til lokalsamfundet

Projektet har relationer til kommunen, idet kommunen årligt bidrager med et tilskud til husets drift. Der er desuden søgt kommunale kroner til medvirken ved etape 1 og 2.
Huset samarbejder stort set med alle foreninger, virksomheder og forretninger i området vedr. diverse kulturelle tiltag.
Husets har været i Ferritslev siden 1872, hvor det blev landets næstældste forsamlingshus.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Tina Kruse Andersen skrev: 10-07-2017 21:09:02

    Et yderst sympatisk projekt. Vi krydser fingre.

  • t #2 Bjarne Volder skrev: 10-07-2017 21:21:41

    støtter - støtter -

  • #3 Susanne & Jens Jørgensen skrev: 10-07-2017 22:08:51

    Fantastisk godt projekt til at styke lokalsamfundet.

  • t #4 Else Madsen skrev: 10-07-2017 22:17:37

    Skønt sted, rigtig god ide'.

  • #5 Jane og Erik Sønderskov skrev: 11-07-2017 10:12:15

    Spændende projekt, der giver gode muligheder for videreudvikling af de mange aktiviteter der p.t. er knyttet til Fritidshuset, Stor betydning for lokalsamfundet med fortsat stor lokal opbakning - mange frivillige kræfter.

  • t #6 Steen Thinggaard skrev: 11-07-2017 14:12:52

    Smukt og visionært projekt, der vil give husets mange brugere flere muligheder for oplevelser og fællesskaber. Til gavn og glæde for børn, unge voksne og ældre - samt hele familien.

  • #7 Birte Jacobsen skrev: 19-07-2017 13:08:32

    Huset er ramme for kulturelle begivenheder og mange aktiviteter for børn og voksne året rundt. Projektet vil gøre mulighederne for livet i Ferritslev Fritidshus endnu bedre til glæde for både lokalsamfundet og fynboer fra hele øen.

  • t #8 Knud Knudsen skrev: 26-07-2017 13:32:25

    En stor støtte til et kulturhus der igennem mange år har fulgt med tiden.

  • #9 anne sørensen skrev: 04-08-2017 05:28:50

    Støtter

  • t #10 Morten Sidenius skrev: 09-08-2017 08:51:20

    Kultur, ja tak!

  • #11 Jørgen Dickmeiss skrev: 10-08-2017 14:16:32

    Støtter - gode arrangementer kræver gode rammer

  • t #12 Marius Larsen skrev: 13-08-2017 10:45:11

    Med et behov for udvidelse, må det jo gå godt.
    Og det er bare fantastisk hurra for det.
    Vi har selv deltaget i flere af de ting der foregår