Faktor K - Kreativt Kulturelt Knudepunkt

Den gode idé

HVORFOR: Danmark er fyldt med forsamlingshuse og foreninger i faste rammer. Samfundsudviklingen giver behov for nytænkning af klassiske fællesskabsformer

HVORDAN: Et kreativt kulturelt knudepunkt forener det lokale og nære engagement med en fri national og international kunstnerisk tilgang. Alt bæres af frivillighed og gennemføres med fondsdonationer, ulønnet arbejde, rentefri lån samt egne midler

HVAD: Vi skaber en udviklingsplatform, hvor skiftende kunstnere via deres ophold, arbejdsproces og værker bidrager til samvær, debat, selvforståelse, udsyn, nye ideer samt øget turisme og bosætning

Projektets fysiske rammer

Projektet etableres i det idyllisk beliggende Dyreborg Beboer- og Kulturhus 6 km syd for Faaborg

Tidligere var Dyreborg et udpræget landbrugs- og fiskerisamfund. I dag finder de lokale kunstnere og iværksættere Keld Moseholm, Mogens Grønbech, Rosa Eskelund, Ulf Nielsen, Lars Skaaning, Svante Lyngsie og Hanne Skyum kreativ inspiration i områdets skønhed.

Beboer- og Kulturhuset + Provianten udgør 500 m2. Der tilbygges 60 m2 og garager samt indgangsparti inddrages og ombygges til aktiviteter. En kunstnerbolig indrettes på 1. sal. På sigt er der mulighed for yderligere 2 kunstnerboliger i huset.

Det omfatter projektet

Etablering af Artist Nest/kunstner-rede/volontørlejlighed med udsigt til fjord og slotsklint

Etablering af Art Café/Lab, hvor arbejdende kunstnere og lokale kan udvikle ideer og afholde møder/workshops/foredrag. Fokus på billedkunst, multimediegrafik, design, foto, forfatteri og iværksætteri

Art Café bliver område-knudepunkt i et åbent kultur-laboratorium, hvor alle mødes på tværs af aktiviteter og tilknytning

Etablering af handicap-rampe, toilet, trapper og terrasse

Etablering af motionslokale, støttet af DGI & GYM Danmark

Adgang til 145 m2 "galleri", kaffe, køkken og kulinarisk kapital.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Bygherre er Dyreborg Beboer- og Kulturhus, som lejer lokalerne af andelsforeningen Dyreborgvej 43 A.M.B.A

Andelshavere er de lokale borgere og alle har fri og lige adgang til medejerskab

DGI & GYM Danmark bidrager med rentefrit lån på kr. 250.000 til etablering af moderne, fleksible motionsfaciliteter, der skal drives af foreningen Dyreborg Motion

"Faktor K" etableres, som en forening med repræsentanter fra samtlige lokale foreninger og skal varetage udlejning af kunstnerlejlighed samt forestå planlægning og afholdelse af workshops, udstillinger, musik- og kulturarrangementer i caféen/huset

Relationen til lokalsamfundet

Da Brugsen lukkede i 1990 erhvervede aktive borgere bygningerne for at sikre dagligvarehandel og fortsat udvikling i byen. Bygningerne blev udlejet til et købmandspar frem til 2009, hvorefter 30 frivillige overtog driften og nu på 9. år holder åbent året rundt. Den mindre butik "Provianten" gav plads til etablering af beboer- og kulturhuset, hvor der arrangeres mange forskelle aktiviteter - bl.a. kurser, foredrag, fællesspisning, gymnastik, litteraturaftener osv. Huset fungerer samtidig som selskabslokaler for op til 150 personer og som base for Dyreborg Motion og områdets øvrige foreninger.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Frede Nørrelund skrev: 06-07-2017 17:36:36

    Et godt innovativt udviklingsprojekt, der vil højne områdets aktivitetsniveau og værdigrundlag samt skabe betydelig tiltrækning udefra og styrke den lokale trivsel og udvikling.

  • t #2 Mette Jacobsen skrev: 06-07-2017 20:39:06

    De frivillige gør en kæmpeindsats og understøtter aktivitet, liv og fællesskab i Dyreborg samt tiltrækker sejlere og turister. Konceptet med at Provianten har åbent 2 gange dagligt året rundt er enestående.

  • #3 Eva Henriksen skrev: 06-07-2017 21:34:35

    Godt initiativ,der maner begrebet "Udkantsdanmark" i jorden. Et kulturelt kraftcentrum, der bringer Dyreborg i front på Sydfyn.

  • t #4 Jan Valbak skrev: 07-07-2017 10:53:08

    Kan kun støtte op om det sympatiske og vigtige initiativ. Det er essentielt for et lokalsamfund med den slags tiltag - god vind med projektet!!

  • #5 Marlene Holm skrev: 07-07-2017 11:38:09

    Kulturhuset er virkelig noget der skaber liv i Dyreborg og min familie og jeg har haft mange gode stunder der.

  • t #6 Marianne Egelund skrev: 07-07-2017 11:49:33

    Et kreativt projekt, der lægger sig fint op ad den stolte kunstnertradition, der i forvejen er i området. Det viser vejen for fornyelse og at "vandkantsdanmark" har meget mere at tilbyde i fremtiden for borgere, turister og tilflyttere.

  • #7 Jørgen Vesterdal Jørgensen skrev: 07-07-2017 13:43:38

    Fint initiativ.
    Vil blot lige "slå et slag" for at man i planlægnin-gen også husker kunstarten musik. Sidste sommer blev der i kulturhuset i hast arrangeret en koncert på højt niveau med klarinettisten Jens Schou og lokale og udenlandske kunstnere. Blandt publikum mødte jeg begejstrede sejlere, som fandt det fantastisk, at kunst på så højt niveau fandt sted i så ydmyge rammer (og jeg lod dem blive i troen på, at sådan plejede vi da bare altid at gøre i Dyreborg).

  • t #8 britta mortensen skrev: 08-07-2017 09:52:14

    alletiders ide og behov for området.

  • #9 Torben Hansen skrev: 09-07-2017 18:56:03

    Et godt og innovativt projekt der er med til at fremtidssikre Dyreborg som et levende og spændende sted at bo.

  • t #10 Torben Bach-Petersen skrev: 10-07-2017 21:01:35

    Et værdifuldt projekt, der skaber sammenhold og identitet. Dyreborg er en lille by, der ligger uden for alfarvej, og som nemt kunne blive et dødt og trist sted, som folk bare ville ønske sig bort fra. Her er så et projekt, som kommer "nedefra", og som bygger på borgernes eget initiativ. Det er den direkte modsætning til regeringens bestræbelser om at skabe liv i provinsen ved at udflytte et antal statslige arbejdspladser til nogle større provinsbyer. Det kommer ovenfra og giver ikke mere liv i de små samfund, som er kommet i klemme i kommunalreformens visioner om, at big is beatiful.

  • #11 jens jørgen vestergaard skrev: 11-07-2017 08:48:35

    Dejligt initiativ som vil styrke lokalsamfundet i Dyreborg

  • t #12 Leif Henriksen skrev: 11-07-2017 10:29:52

    Faktor K projektets gennemførelse vil på afgørende vis indfri Dyreborgs potentiale som et kulturelt, historisk og naturmæssigt knudepunkt baseret på et enestående socialt netværk af ildsjæle. Mange sejlere, kajakroere, cyklister og andre forbipasserende vil her kunne finde et interessant helle og møde de lokale beboere. Kontakter til nye potentielle tilflyttere vil utvivlsomt blive skabt her.

  • #13 anny Halvorsen skrev: 12-07-2017 09:40:50

    Ønsker for vores by at den skal blomstre og ikke død

  • t #14 Lene Lorentzen skrev: 12-07-2017 10:39:02

    Lokale projekter er meget vigtige for små samfund, så kan kun støtte op herom.
    Dyreborg er et fantastisk smukt område med store rekreative muligheder og et kulturhus er af enorm betydning året rundt for den lokale trivsel, og det kan skabe ekstra interesse udefra.. ....mvh Lene Lorentzen

  • #15 Jørgen Mandrup Pedersen skrev: 12-07-2017 15:36:37

    Et særdeles spændende projekt, som uden tvivl vil skabe interesse både i landsbyen og hele området og medvirke til øget opmærksomhed udefra. Herved kan skabes øget aktivitet og trivsel. Heldigvis har vi nogle aktive og innovative ildsjæle, som via beboerforening og kulturhus med butik "Provianten" har vist vejen til at gennemføre store projekter.

  • t #16 Kirsten Schelbeck skrev: 13-07-2017 09:06:22

    Det er vigtigt at sikre ordentlige rammer til de aktiviteter, der allerede foregår i Dyreborg, hvor vores lille frivilligbutik Provianten er blevet et "servicecenter" for besøgende sejlere og turister. MEN vi har brug for mere plads, så vi kan skabe et endnu mere tiltrækkende og kreativt miljø, hvor alle kan deltage. Dyreborg har en lang og spændende historie, som fortjener at blive videreført i passende fysiske rammer. Fællesskab skaber lys i udkanten.

  • #17 Connie Koch Rasmussen skrev: 14-07-2017 12:58:52

    Provianten gi'r Dyreborg liv! En sommerdag er der i åbningstiden folk, der sidder og drikker kaffe på bænkene udenfor, børn, der leger og spiser is, frivillige bag disken i butikken, med det alsidige udvalg. Mange gode tilbud til turister og lokale, for mave og sjæl! Mer' af det!!

  • t #18 Jens øyås møller skrev: 30-07-2017 13:34:16

    Et visionært udviklingsprojekt som tager afsæt i lokale potentialer og som forankres i et fantastisk produktivt lokalt frivillighedsfællesskab. Lad Dyreborg inspirere resten af Danmark med dette flotte projekt.

  • #19 Elena skrev: 22-08-2017 17:52:27

    Kære lånesøgere

    Har du økonomiske vanskeligheder? Vil du starte din egen virksomhed? Dette lånefirma blev etableret menneskerettighedsorganisationer rundt omkring i verden med det ene formål at hjælpe de fattige og mennesker med økonomiske vanskeligheder i livet. Hvis du ønsker at ansøge om lån, skal du kontakte os igen med nedenstående email: elenanino0007@gmail.com

    Navn:
    Det krævede lånebeløb:
    Lånetid:
    Mobilnummer:

    Tak og Gud velsigne
    TILLID
    Elena