MASTEBROEN på holbæk havn

Den gode idé

En drøm, en flugt,en længsel

Livet i Holbæk Havn kunne i århundreder læses på mængden af master, der svajede i havnebassinerne. Skibene kom med fremmed gods og nye mennesker, men havnen var også en
mulighed for at komme væk – en drøm, en flugt, en længsel. ’
Mastebroen’ samler fortællingerne og er et billede på Holbæks historie. Et vartegn. Hvis du går på byens gamle handelsgade, vil du få et blik ned mod vandet og se et virvar af master. Det er det billede, vi gerne vil skabe i forhold til byen. Fordi det her virvar traditionelt har været billedet på en skibshavn”.

Projektets fysiske rammer

Mastebroen skal opføres over den lille kanal, der løber ind fra Holbæk Fjord, og som på land land flugter med Blegstræde frem mod byens hjerte, Ahlgade.

Broen er 45 meter lang, 20 meter høj og designet af Kunstner Mie Olise i samarbejde med tegnestuen Hasløv & Kjærsgaard og Kullegaard.

Det omfatter projektet

Der søges del-finansiering til realisering af Mastebroen. Hør og se nærmere om projektet via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=rZqQoMYVK30

Mastebroen er tænkt on "Et sted at samles". Her kan der gøre et ophold. Man kan:

* mødes med en anden.
* samles i en større flok.
* dvæle alene.

Tag et hvil i hængekøjen over det åbne vand, slå dig ned på de forskudte plan, der indimellem brydes af små grønne
bede. Eller komme tæt på vandet i den lavt hængende udsigtskasse, hvor du er i ly for regn, i læ for blæsten.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Projektet er organiseret via www.holbækfonden.dk

Fonden modtager intet offentligt driftstilskud og arbejdet er baseret på frivillig arbejdskraft fra ildsjæle i Nordvestsjælland omkring Holbæk


se mere på www.holbakfonden.dk

Relationen til lokalsamfundet

Holbækfonden er baseret på lokal opbakning. Der kan alene realiseres projekter hvis der er opbakning fra lokale ildsjæle, erhvervsliv og fonde.

Holbæk kommune har dog givet tilsagn om at støtte projektet med 1 mio. kroner ifald de øvrige midler kan rejses fra anden side.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Peter Mortensen skrev: 04-06-2017 15:38:47

    Jeg skal bestemt ikke afvise at dette er et spændende projekt, især hvis de påsatte lys og de antydede lydeffekter – hvis det er det der tales om? – ikke kommer til at dominere den pågældende havnesektion.
    I øvrigt synes jeg at det ville klæde projektet hvis der blev læst korrektur på nærværende tekstside – "land land", "on", "gøre", ... der er mange kiksere, og det kan man jo synes er det rene fluek......., men vi er stadig nogle stykker (bare rolig, vi er i hastig uddøen!) der let kan komme til at forbinde sløsethed i én afdeling med ubetænksomhed i andre.
    Og så sælges broen i den opfølgende youtube-tekst som om den allerede er blevet opført, og det er den jo ikke, vel? Eller med andre ord: det ser måske smart og dynamisk og reklameagtigt ud at sælge ting ved at omtale dem i nutid – "broen forbinder", "broen skaber" – men der er lidt mere substans i en gammeldags fremtid: "Broen vil ...".

    Med venlig hilsen,

    Peter Mortensen, Holbæk