Motorfabrikkens samling og værksted

Den gode idé

Motorfabrikken Marstal skal genopstå med et værksted. Et værksted, hvor den originale koldkrigstunge maskinpark og de verdensberømte motorer slår takten an med ny teknololgi og fremtidssikrende idéer.

Værkstedet skal være base for et engageret og nysgerrigt miljø af unge og gamle opfindere med motorolie i blodet. På Motorfabrikken er frivilligkorpset af Motormænd og deres oprindelige håndværk fundamentet i formidlingen af Marstals industrihistorie. En historie som lokale såvel som turister, uddannelsesinstitutioner såvel som professionelle kan få indblik i og bygge fremtiden på.

Projektets fysiske rammer

Den over 100 år gamle motorfabrik danner de perfekte rammer for et projekt, der kombinerer industrihistorie med ny innovation.

Vi flytter Marstal Søfartsmuseums samling af Marstal-motorer tilbage, hvor de oprindeligt er fremstillet. Vi indretter ca. 150 kvadratmeter som værksted og samling, der ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden. Værkstedet og samlingen bliver en integreret del af Motorfabrikkens øvrige aktiviteter, hvor planen er, at arkitektur og indretning danner et hele, der udtrykker stedets samlede vision.

Det omfatter projektet

En flytning af Søfartsmuseets samling af motorer samt etablering af værksted og samling på Motorfabrikken, hvilket indbefatter en ombygning af den nordre ende af fabrikken.

Derudover ønsker vi at tilføre Motorfabrikkens nye værksted tidssvarende teknologi og maskiner, der skal indkøbes til formålet. Vi vil skabe et unikt værksted, hvor brugerne kan gå på opdagelse i et inspirerende maskinrum, der samler nutid og fortid.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Projektet organiseres i et samarbejde mellem Motorfabrikken Marstals Erhvervsdrivende Fond (under stiftelse), som ejer bygningen, støtteforeningen Startpatronerne og Søfartsmuseet Marstal.

Et frivilligkorps bestående af fem motormænd bliver ansvarlige for formidling af oprindeligt håndværk samt vedligehold af motorer. Støtteforeningens medlemmer står til rådighed med frivillig arbejdskraft på fabrikken, og de har fri adgang til værksted og huset generelt. Det er Motorfabrikkens ambition at være noget for hele Ærø. Som et projekt, man føler stolthed over og har lyst til at engagere sig i.

Relationen til lokalsamfundet

Motorfabrikken er centralt placeret på havnen og er en integreret del af Marstals historie og maritime-dna. Projektets relation til lokalsamfundet styrkes bl.a. gennem samarbejde med øens uddannelsesinstitutioner (herunder særligt Navigationsskolen og HF-Søfart). Og for lokalbefolkningen gennem en lang række af aktiviteter, fx workshops, koncerter, foredrag mm. Håbet er i sidste ende, at Motorfabrikken samlet set kan være med til at løfte et ellers stagnerende lokalsamfund. Fabrikken har på nuværende tidspunkt 1412 facebookfølgere, 157 støttemedlemmer og 241 nyhedsbrevsmodtagere.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Bente stærke skrev: 27-07-2017 17:46:28

    Jeg støtter så meget op om dette projekt glæder mig så meget over at se de nye tiltag. Glæder mit til at være med

  • t #2 Gitte Moelsby skrev: 27-07-2017 17:48:25

    Som barnebarn af stifteren af Motorfabrikken kan jeg kun bakke op om sådan et projekt.

  • #3 Lasse andersson skrev: 27-07-2017 17:51:16

    Fantastisk måde, hvor fortiden kan pege ind i fremtiden i nogle enestående rammer!

  • t #4 Rasmus Vestergaard skrev: 27-07-2017 18:14:56

    Ideen om motorfabrikken er simpelthen fantastisk og fortjener al den støtte de kan få. De tre kvinder vil om nogen kunne skabe noget unikt, som vil være til glæde for øen.

  • #5 Jeppe sonne skrev: 27-07-2017 18:30:51

    Så fint, håber virkeligt jeres projekt lykkes

  • t #6 Anders Elstrøm skrev: 27-07-2017 18:47:37

    Er rigtig godt projekt med en gruppe bag som vil frem af med deres projekt.

  • #7 Betty Johansen skrev: 27-07-2017 19:07:52

    Jeg synes det er godt at der bliver gjort noget for at alt det gamle bliver holdt ved lige. Det tiltrækker også turister. Glæder os til at se det igen.

  • t #8 Palle Jørgensen skrev: 27-07-2017 19:23:53

    Man bliver jo helt nostalgisk når man se de gamle maskiner igen.Jeg har jo arbejdet med de fleste af dem i min læretid fra jan1963 til april 1967 hvor Thorkild Thomsen jagede rundt med os,men også en mester jeg havde stor respekt for.

  • #9 Sara skrev: 27-07-2017 19:45:26

    projektet forener bevarelse af et stykke unikt danmarkshistorie, lokalt fællesskab og sammenhold og innovation og nytænkning i udkantsdanmark. Win-win-win❤️

  • t #10 Per Andersen skrev: 27-07-2017 19:55:59

    Fantastisk projekt.

  • #11 Ole Wej Petersen skrev: 27-07-2017 20:01:09

    Kan varmt anbefale projektet.

  • t #12 Rikke Sommer skrev: 27-07-2017 21:05:56

    Fantastisk ide, stor støtte herfra

  • #13 Sofie Luntang skrev: 28-07-2017 07:23:09

    Jeg støtter varmt op om projektet som allerede er mødt med en overvældende og bred interesse. En saltvandsindsprøjtning for øen som samler og giver energi og håb!

  • t #14 Hanne Meyer Sørensen skrev: 28-07-2017 13:08:04

    Håber, at de opnår støtte til dette spændende projekt, der kan blive et kulturelt samlingspunkt med rod i den maritime baggrund, der er så meget af på øen.

  • #15 Erik Bjørn Sørensen skrev: 29-07-2017 13:26:17

    Simpelthen alletiders ide.
    Godt tænkt😊

  • t #16 Christian Bramming skrev: 31-07-2017 21:53:18

    Tak til de 3 stjernepiger, som af hvilke grunde ? Har reddet fabrikken og skabt et på alle måder glædeligt projekt. Bare jeg boede i Marstal. Jeg håber meget, at de gamle motorer kan komme igang igen. Hver motor kunne blive adopteret af et hold ( forældre ), som kunne få gang i den igen. At lytte til Marstal motor er frydefuldt !

  • #17 Greta Geir Nielsen skrev: 03-08-2017 10:22:07

    Et supergodt initiativ, som fortsat kan sikre liv på den havn, som gennem århundreder har været Marstal livsnerve. Motorfabrikken har længe stået som et trist forfaldent minde om en tid med et myldrende og aktivt liv på havnen - en tid, som er endegyldigt tabt.
    Men med tre aktive og kreative nye ejere er der udsigt til liv i de gamle bygninger igen, de har gentænkt stedet og med stor energi engageret lokale og feriegæster om at etablere et kreativt og aktivt samlingssted i de gamle industribygninger.
    Bestemt værd at støtte, hvis fremtidig udvikling også skal ske i udkanten/ vandkanten.....

  • t #18 Helen skrev: 03-08-2017 12:48:15

    Et fantastisk projekt i nogle unikke bygninger, og en skøn beliggenhed. Ærø s tate modern

  • #19 Peter Strand skrev: 04-08-2017 10:49:43

    Glæder mig så meget, at friske folk vil nytænke og genoplive den gamle Motorfabrik. Super ide!!

  • t #20 Hans Henrik Hansen skrev: 04-08-2017 20:17:08

    Kanon ide.
    Håber at i får al den støtte i har brug for.

  • #21 Karin Thumilaire skrev: 10-10-2017 11:38:04

    Fantastisk nyhed. Kæmpe tillykke med at I er med i projektet piger.