Idéværksted nær Årslev

Test din idé og mød ildsjælene bag Carl Nielsen Legepark, når Underværker inviterer til idéværksted. Onsdag den 24. oktober kommer kampagnen til Nr. Lyndelse nær Årslev sammen med Balder Johansen fra bedømmelsesudvalget.

Underværker har netop lanceret en ny ansøgningsmulighed med frist den 13. december 2018. Nu inviterer vi til 5 idéværksteder over hele landet. Her kan du møde repræsentanter fra Underværker, lade dig inspirere af det nye bedømmelsesudvalg og andre ildsjæle og syreteste og videreudvikle din projektidé.

Få overblik over alle idéværkstederne her

Program for dagen:

  • Velkommen og introduktion til Underværker
    Præsentation af Realdanias kampagne Underværker og en guide til, hvordan man er med. V/Thea Krøyer, Underværkers kampagnesekretariat.

  • Workshop – del din idé
    Fortæl om din idé og få feedback fra andre.

  • Carl Nielsen Legepark: et kulturhistorisk samlingssted
    I Carl Nielsen Legepark skal man i hverdagen kunne møde et stykke kulturhistorie, og møde nye mennesker og fællesskaber. Men hvordan gøres det i praksis? Hør om ildsjælenes drømme og idéer, og deres udfordringer med at realiserer dem. V/Michael Skov Hansen, daglig leder og driftsansvarlig for Carl Nielsen Lege- og Bypark.

  • Rundvisning og pause

  • Balder Johansen: fællesskaber, som har alle med
    Balder Johansen har mere end 30 års erfaring med bæredygtigt byggeri, og så brænder han for at inddrage socialt udsatte og skabe et godt arbejdsmiljø. Hør Balder dele ud af sine erfaringer, når han fortæller, hvordan fællesskabet skal kunne flytte og udvikle sig og samtidig have alle med. V/Balder Johansen, social entreprenør, leder af LOGIK OG CO og medlem af Underværkers bedømmelsesudvalg.

  • Mød Underværker
    Spørg ind til kampagnen og få gode råd til jeres projekt.

  • Tak for i dag!