Rådgivere søges

Underværker og Realdania inviterer nu rådgivere inden for arkitektur og landskabsdesign til at søge om at blive prækvalificeret til at byde ind på rådgivning af frivilligt ledede ildsjæleprojekter, der realiseres som led i kampagnen.

Den rette arkitektoniske rådgivning tidligt i processen kan styrke ildsjæleprojekterne, så kræfterne bag får tid og rum til at gøre det, de brænder for.

Nu opfordrer Underværker og Realdania rådgivere inden for arkitektur og landskabsdesign til at søge om at blive prækvalificeret til at byde ind på rådgivning af frivilligt ledede ildsjæleprojekter, der realiseres om led i kampagnen.

Med denne prækvalificering søges rådgivere, som kan bidrage med nye og kreative løsninger i projekter af mindre skala. Det kan være rådgivere, som er nyetablerede eller nye inden for deres felt, som er motiverede for at arbejde med projekter præget af frivillighed, iværksætterånd og lokale fællesskaber.

Formålet med udbuddet er at styrke projekternes arkitektoniske kvalitet og støtte ildsjælegrupperne i at omsætte deres idéer til konkrete fysiske løsninger.

Læs mere i invitationen til prækvalifikation af tildeling af rådgivningsopgaver (pdf)