Frændekilde

Den gode idé

Frændekilde er et forsamlingshus for ånden og hånden. Frændekilde betyder ”kilden til venskab”, og det er essensen. Her skal opstå et fællesskab for alle, der vil skabe noget med deres hænder, og alle, der vil inspireres og opleve nyt. En generøs grundtanke er fundamentet for driften af stedet. Gårdens lade er mødested for lokale - til høstfest, påske, jul og sommer. Fokus er på kurser i madlavning, håndens arbejde og kultur og naturrangementer. Området mangler et samlingspunkt, hvor folk mødes. Såvel indfødte som landliggere - tæt nok på København til også at tiltrække byboere, der søger land.

Projektets fysiske rammer

Frændekilde gård er fra 1913, beliggende i det naturskønne område ca. tre km udenfor Tisvilde. Gården er en del af Ørbys lange landbrugshistorie. Den 595 kvm store lade og høloft er omdrejningspunktet for de kommende aktiviteter. Her vil være tilberedningskøkken med mobile kogestationer, arbejdende værksteder. Ude findes 13 hektar økolandbrugsjord , jagt og skov. Laden er bevaret i sin oprindelige ydre form, og det er disse fysiske rammer, der ved en nænsom indre transformation skal omdannes til et levende, fleksibelt rum, der giver nyt liv til lokalsamfundet I Ørby.

Det omfatter projektet

Fortsætte og færdiggøre restaurering og renovering af laden i respekt for dens oprindelige ånd og arkitektur for at bibeholde oplevelsen af stedets autenticitet. Overstået fase: Fundament er reetableret, tagkonstruktion, vinduer og døre er udskiftet og taget isoleret. En stor del af det oprindelige murværk er restaureret. Midlerne fra Underværker bruges til: At bygge et fritstående køkken og mobile kogeøer i laden, som er omdrejningspunkt for gårdens mange aktiviteter. Desuden søgte vi til støbning af gulv og beklædning af loft, isolering af ydrevæggene med træfibre samt færdiggørelse to toiletter plus 1 handicap.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Gården har etableret en bred kreds af venner og netværk, der bidrager frivilligt til at skabe stedets fremtidige aktiviteter. Gruppen Frændekildes Venner afholder workshops sammen med lokale ildsjæle for at udvikle ideer til initiativer. Gruppen omfatter bl.a. fast kok og madinnovator Nikolaj Juel, Michael Thouber, direktør på Charlottenborg, Christian Odd, Eventchef TV2, Jacob Rosendal, marketingchef, Det Kgl. Teater, forfatter Hassan Preisler medarrangør af Kipos Kultursalon og Salon Valerie Galner.

Desuden samarbejder vi med lokale aktører om at øge kendskab til området.

Relationen til lokalsamfundet

Frændekilde har allerede indgået samarbejde med flere af områdets mange andre ildsjæle. Vejby Idrætsforening ved formand Niels Jørgen Larsen, der bl.a. har involveret sig i flygtningemodtagelse. Andre lokale aktører er f.eks. Rabarbergården ved Elletoft og Køster og Ørby Lauget ved Leif Jakobsen er også meget positivt indstillede. De lokale foreninger og aktører ser flere muligheder for samarbejder i restaurerede lade med det omkringliggende landområde. Ørby er en del af et levende område med nye tilflyttere og rigt foreningsliv, der imødeser inkluderende nye tilbud til lokalsamfundet.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Nicolai Gerts skrev: 13-05-2016 22:45:17

    Fantastisk koncept og initiativ!

    Frændekilde kan og vil blive omdrejningspunkt for en masse aktiviteter der er vedkommende og givende for alle.

  • #2 Hanne Østerbye skrev: 15-05-2016 20:57:34

    Jeg søger et fritids"kollektiv" og finder Frændekilde et spændende projekt, jeg godt kunne være med til at deltage i. Tisvilde er osse et meget skønt område og tæt til hvor jeg bor til daglig. Madprojekt er vejen frem til at udvikle venskaber, på tværs af kultur og sprog. Jeg ville elske at der også kommer dyr, geder, får og rodegrise, høns og kaniner, alt det jeg savner hjemme i kvarteret.

  • #3 Charlotte Hansen skrev: 20-05-2016 16:08:28

    Underbart!

  • #4 Gerard Carey Bidstrup skrev: 21-05-2016 05:40:52

    Har været forbi gården, fantastiske omgivelser! Ser frem til at besøge stedet SNART igen.

  • #5 Morten Grunwald skrev: 21-05-2016 05:45:39

    Fantastisk projekt, som jeg ser frem til at følge.

  • #6 Chole Avo holm skrev: 25-05-2016 10:07:33

    Hvor lyder det fantastisk
    Og smuk bygning
    Alt det bedst til projektet

  • #7 Hassan Preisler skrev: 25-05-2016 15:34:17

    Det her er sådan et type ting, der skal fødes, leve - og leve længe!

  • #8 Jonas Hartz skrev: 05-06-2016 00:26:25

    Super projekt med et fantastisk potentiale. Støt Frændekilde - kilde til venskab.

  • #9 Bonnie Rahbek skrev: 07-06-2016 16:26:00

    Lyder fantastiskt!! Go vind med projektet!!

  • #10 holger danske skrev: 01-08-2016 08:43:26

    økopladderhumanisme

  • #11 Dorte Bay Høyerup skrev: 14-09-2016 09:03:44

    Kæmpe tillykke Kim og Louise! Så absolut velfortjent :)

  • #12 Kasper skrev: 23-11-2016 20:41:22

    For mig er det noget jeg som tilflytter til området har manglet, og ideen er rigtig god, da den rammer noget helt unikt, sammenkoblingen mad, natur, kultur, med massere af aktiviteter. Som mad og kultur elsker tror jeg at jeg vil komme til at bruge frændekilde.

  • #13 Kasper skrev: 23-11-2016 20:42:02

    For mig er det noget jeg som tilflytter til området har manglet, og ideen er rigtig god, da den rammer noget helt unikt, sammenkoblingen mad, natur, kultur, med massere af aktiviteter. Som mad og kultur elsker tror jeg at jeg vil komme til at bruge frændekilde.