Naboskab med Hjemløse

Den gode idé

Beboerforeningen 2400 Hippieness (2400H) gik sammen med Kirkens Korshærs initiativ Kompasset om at bygge et værksted, en sauna og opsætte hyggelig belysning. Værksted og sauna er fælles faciliteter, som Kompassets hjemløse brugere og naboerne til hjemløsehuset alle kan bruge, hvilket bringer de to grupper tættere sammen. Projektet er en del af et større projekt, hvor 2400H og Kompasset har etableret en by-oase på Kompassets grund, som både kommer hjemløse brugere og nærområdet til gode. På tegnebrættet var også plantekasser, udendørs ovn, sansehave, scene mm.

Projektets fysiske rammer

I 2016 købte Kirkens Korshær grunden på Kæmnervej 1 og åbnede herefter Kompasset som et dagtilbud for hjemløse migranter uden registrering i Danmark. Kompasset har som ambition at åbne sig op imod sit nærmiljø og etablere et grønt og indbydende udendørsareal, som både skal benyttes af Kompassets brugere og naboer. Foran Kompassets bygning findes ca. 450 kvadratmeter asfaltareal, som nu er omdannet til rekreativt område med forskellige tilbud. Et værksted og en sauna var delelementer af omdannelsen, hvor brugergrupperne har mulighed for at reparere cykler, gå til hånde og finde velvære i en varm sauna.

Det omfatter projektet

Underværker-midlerne banede vejen for en sauna og et værksted, inkl. værktøjer og udebelysning. 2400H stod for at indkøbe og installere saunaen, anlægge værkstedet samt indkøbe værktøj. I forbindelse med de samlede aktiviteter i haven blev der afholdt arbejdsdage, hvor byoasen blev opbygget samt eventdage, hvor byoasen blev indtaget af hjemløse brugere og nærområdet med fx. koncerter, gratis folkekøkken, forskellige workshops, filmfremvisninger og lignende. Den daglige drift af byoasen står Kompasset selv for. EA-HR stod for projektledelsen, og der blev også søgt andre puljer og fonde om midler til deres arbejde.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

2400H er naboer til Kompasset og deltog på frivillig basis. De hjemløse brugere deltog i det omfang, de kunne være med. Der er ca. 80 daglige brugere af Kompasset med forskellige ressourcer. 2400H består af ca. 40 aktive medlemmer, men faciliteterne er åbne for alle i lokalområdet, og adgangen administreres af Kompassets personale. 2400H er en aktiv beboerforening, som også arrangerer gadefestival og andre arrangementer for lokalområdet. 2400H har tidligere etableret en byhave, som i dag er nedlagt, men der er stadig mange gode iværksætterkræfter i foreningen.

Relationen til lokalsamfundet

Projektet, som der her blev søgt om støtte til, var en del af et større projekt, hvor der blev anlagt byhave med mange forskellige funktioner fx. sansehave, udendørs køkken, mødepavillon, som kommer de hjemløse brugere og lokalområde til gode og er et sted, hvor de to grupper mødes i øjenhøjde og få en kontaktflade med hinanden til gavn for Nordvest. Der blev også søgt om midler fra Bispebjerg Lokaludvalgs Bydelspulje, Områdefornyelse Nordvest og Sharing Copenhagen, som alle fokuserer på at skabe grønne, inkluderende mødesteder, hvorfor vi i 2400H og Kompasset oplevede stor opbakning derfra.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Julie B. Madsen skrev: 01-02-2017 21:54:16

    Det lyder som et fantastisk godt unitiativ.

  • #2 Christina skrev: 01-02-2017 22:02:09

    STERKT INSJ!

  • #3 Anna skrev: 01-02-2017 22:48:45

    Hvor lyder det bare mega fedt!

  • #4 Mary skrev: 02-02-2017 06:20:14

    Dette godt projekt får min støtte! Giv jeres!

  • #5 Morten Sønderlund skrev: 02-02-2017 09:20:39

    Et ualmindeligt oplivende projekt - sprængfyldt med konkrete og brugbare ideer!

  • #6 Arvonio Simone skrev: 02-02-2017 14:32:35

    Very clever idea!

  • #7 Mikkel Hansen skrev: 03-02-2017 07:08:01

    super godt projekt - 5 stjerner herfra!