Jord til bord køkken-workshop

Den gode idé

Øko-net, Lev & Lær Husmandsstedet og det økologiske landbrug Økologi på Ærtevej samarbejder om at sætte lokale fødevarer på bordet, gennem afholdelse af kurser, workshops og folkekøkkener på Sydfyn, mellem Ollerup og Svendborg.

I køkkenet vil der være friske varer direkte fra det økologiske landbrug Økologi på Ærtevej - og der vil blive arbejdet med bl.a. ciderproduktion, fermentering/mælkesyregæring og i det hele taget hverdagsmad via egen produktion.

En gammel svinestald på husmandsstedet skal ombygges til køkken-workshoprum for lokale, herunder flygtninge og studerende.

Projektets fysiske rammer

Gården er et klassisk husmandssted fra 1852, beliggende i smuk natur ved Ollerup på Sydfyn. De 7,7 hektar jord har været dyrket økologisk siden 2006, og produktionen af grøntsager og Gallowaykvæg dækker både eget forbrug og afsætning. Staldbygningerne ligger mod nord som overlæggeren i et T til stuehuset, hvis facade vender mod øst/vest og gavl mod syd. Stuehuset er adskilt fra de gamle stalde af en vognport, som er smukt indrettet med store glaspartier og bliver brugt som mindre møderum. I staldene er der installeret to toiletter med brus, et teknikrum med jordvarme, og møderum og kommende køkken

Det omfatter projektet

Projektet omfatter at færdig bygge kursusstedet som Øko-net vil stå for at afholde kursus i.

Det er øst-stalden der skal omdannes til et køkken-workshoprum, gennem etablering af et mindre 'stor'-køkken med mindre maskiner gerne i genbrug.

Desuden skal der skiftes vinduer og døre i køkkendelen, samt laves forsatsruder i møderummet, hvor der også skal isættes fire store glasdøre hvor de gamle revledøre sidder nu. Nord for køkken-workshoppen skal der planeres og etableres parkering og terrasse for stedet.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Det er Øko-net, en miljø- og folkeoplysnings-forening fra 1994, der står for at organisere projektet, og drive det efter færdiggørelsen. Der er mange frivillige på gården, der bl.a. er wwoof-host, og har frivillige unge fra hele verden, der indgår i arbejdet med produktion af grøntsager mm.

Relationen til lokalsamfundet

Stedet er tæt tilknyttet lokalsamfundet, og der har været gårdsalg og rundvisninger gennem de sidste 10 år på stedet.

Når køkkenet er etableret, vil der afholdes ugentlig folkekøkken for og med studerende fra de frie skoler i Ollerup, som for andre lokale interesserede i lokal økologiske oplevelser, herunder debat og foredrag. Det nu kørende projekt med flygtninge - Mad & Debat ( www.eco-net.dk/madogdebat )- vil bl.a. afholde folkekøkken-arrangementer og film-debat-arrangementer, hvor det også er flygtninge selv, der er med i køkkenet. På sigt vil der kunne udvikles aftenskole kurser.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Aase Koefoed skrev: 12-07-2017 23:16:45

    øko net er fint

  • t #2 Lene Måneblomst skrev: 21-07-2017 11:56:21

    Dette projekt fortjener at blive realiseret, det er meget i "tidens tegn", så.. sæt igang.. ;o)

  • #3 Mikael Pedersen skrev: 22-07-2017 00:05:48

    Det lyder supergodt, og i mine øjne vigtig, og tilmed uskadelig iværksætteri.

  • t #4 Salina pjedsted skrev: 22-07-2017 11:24:25

    Det lyder rigtigt lækkert, det vil jeg glæde mig til sker !

  • #5 Kamille Blomst Wind skrev: 22-07-2017 21:36:43

    Fantastisk projekt! Jeg håber virkelig det bliver virkeliggjort. 👍😊

  • t #6 Niels-Simon Larsen skrev: 24-07-2017 16:27:17

    Dejligt at læse om. Lyder som en rigtigt godt projekt. Pøj, pøj med det.

  • #7 Michael Panduro skrev: 26-07-2017 13:22:40

    Et visionært projekt, som er lokalt, helhedsorienteret og til gavn for mange. Det har min velsignelse :-)

  • t #8 Helle Wisbech skrev: 26-07-2017 13:23:54

    Jeg støtter gerne en livfuld og lokal aktivitet

  • #9 Hanne Østergaard skrev: 26-07-2017 19:24:32

    Fedt projekt Lars!

  • t #10 Tine Pedersen skrev: 27-07-2017 12:30:41

    Dejlig idé!

  • #11 Anne Mette Bjørn-Henriksen skrev: 29-07-2017 10:44:33

    Relevant,vigtigt og virkelighedsnært projekt.

  • t #12 Jakob skrev: 29-07-2017 10:54:16

    Go' idé fedt projekt

  • #13 Lasse Hougaard skrev: 03-08-2017 03:40:02

    Super fedt projekt. Min fulde opbakning herfra:)

  • t #14 Ane Bodil Søgaard skrev: 03-08-2017 11:43:20

    Dette Lev & Lær koncept, med ‘jord til bord køkken-workshop', er fremtidstænkende omkring at genskabe steder der kan være med til at sikre lokalt producerede økologiske fødevarer. Det tager hånd om at genbosætte landet, og omkring at genbruge de mange nedlagte smålandbrug/husmandssteder, og sætter fokus på processen fra jord til bord, hvor der er meget der skal gen-lærers… En sådan læringsgård kunne der være brug for i hver en kommune landet over - så det er rigtig godt med en prototype og et levende folkeoplysnings-projekt på Sydfyn.

  • #15 Michael skrev: 03-08-2017 18:41:39

    Det lyder perfekt, håber jeg kan komme til at lære at lave fermenterede rødbeder:)