Lydum gamle Mølle og EL-værk

Den gode idé

Lydum gamle Mølle og EL-værk har de senere år gennemgået en kraftig renovering og fremstår nu som et oplevelsessted med mange muligheder.For at melde alt udført, har vi følgende ønsker:
Projekt:
Vi ønsker at renovere vores batterirum under møllesalen, til brug for arbejdsrum for skolebørn m.m
Vi ønsker at etablere en scene i møllesalen, således at vi kan afholde arrangementer ( musik, foredag m.m )
Vi ønsker at forlænge vores gangbro over udløb fra turbinebygning,således at vi opnår en smuk forbindelse mellem vores shelter og madpakkehuset hvor vi har etableret nyt toilet.

Projektets fysiske rammer

Lydum Mølle er en gammel vandmølle, der siden 1903 har været anvendt til strømproduktion til det lokale samfund omkring mølle.
Stedet er en kulturperle !!
Med historien som vandmølle mange hundrede år tilbage, som demonstrationsanlæg for strømproduktion i starten af industrialiseringen, og som et rekreativt område for herboende og turister.
Vi har mange besøg af turister og ligeledes bruges vores shelter og madpakkehus af mange. Det er vores håb, at Varde Kommunes skoler
vil benytte stedet til en Natur-og Teknikdag
Vi har i år haft over 2000 besøg.
Se også vores hjemmeside www.Lydum.dk

Det omfatter projektet

BATTERIRUM:
Gulv og vægge skal renoveres og der skal isættes ny dør og 3 nye vinduer ud mod åen.
MØLLESALEN:
Der skal etableres scene i forbindelse med møllesalen således at vi kan afholde arrangementer. ( musik, foredrag. m.m )
GANGBRO:
Forlængelse af gangbro over udløb fra turbinebygning til begge sider af åen. Derved opnår vi en smuk forbindelse fra Shelter til Madpakkehuset hvor vi har toilet.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Bestyrelsen for Foreningen Lydum Mølle har stor erfaring med projektstyring.
Formand Kenn Nyboe Haahr er projektchef hos Arkil i Esbjerg og
desuden er der i bestyrelsen en installatør, en tidligere Logistikchef, en tømrer og en elektriker.
Vi har en stor skare af frivillige, som altid hjælper til med vedligehold og forefaldende opgaver.
Vi har i dag 400 medlemmer i Foreningen Lydum Mølle

Relationen til lokalsamfundet

Lydum Mølle er et benyttet samlingspunkt for lokalsamfundet.
Hver tirsdag mødes man til forskellige aktiviteter som f.eks kortspil, bob, slægtsforskning m.m.Der kommer folk fra hele kommunen.
Hver torsdag møder kvinder op til strikkecafé, også her er der kvinder fra hele kommunen.
Desuden bliver der efterhånden afholdt mange møder her.
Varde Kommunes skoleledelse har givet en støtteerklæring til Lydum Mølle og vi er nu igang med aftaler om skolernes brug af Mølle.
Varde Kommune har udarbejdet en strategiplan 2025 hvor lydum Mølle indgår som pilotprojekt under visionen " Læringsmiljøer "

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Bodil Marie Jensen skrev: 08-01-2018 17:09:45

    DET LYDER SOM ET FANTASTISK PROJEKT, TIL GAVN FOR HELE LOKALSAMFUNDET , BØRN VOKSNE, MÆND SOM KVINDER
    ER SIKKER PÅ I VIL NÅ JERT MÅL
    MVH BODIL JENSEN

  • t #2 Annette Uhre Christensen skrev: 08-01-2018 19:30:22

    Det vil blive så godt med et nyt batterirum, da der er flere og flere, som kommer på møllen. Også hvis skolerne kommer skal der jo være noget de kan lære af. Det vil gavne den lille by.

  • #3 Torben Vinge Christensen skrev: 08-01-2018 20:49:21

    Næst efter Lydum Kirke er Lydum Mølle, sognets ældste samlingssted - daterbar og i bevægelse siden året 1347.
    Med de planlagte tiltag vil man kunne tilbyde endnu flere aktiviteter til borgere i alle aldre - men hovedgevinsten er dog, set gennem mine briller, at man bevarer og overbringer et enestående stykke tidlig industrihistorie i det åbne land, til kommende generationer.

  • t #4 Johnny Pasgaard Petersen skrev: 10-01-2018 16:46:32

    Blåbjerg Udviklingsråd har udarbejdet en strategiplan 2025, hvor et af indsatsområderne er
    "Læringsmiljø i pagt med naturen ", her er
    Lydum gamle Mølle og EL-værk udvalgt som pilot-projekt.
    Delvisionen for " Læringsmiljøer i pagt med naturen " er, at Blåbjerg området er kendt som stedet, hvor børn i alle aldre deltager i aktiviteter i samspil med naturen, der skaber dannelse, læring og fællesskaber