Ryparkens børne- og ungehus

Den gode idé

Formålet med byggeriet er at skabe moderne og gode rammer for de lokale børne- og ungdomsorganisationer på Ydre Østerbro. Vi vil skabe et lokalt kraftcenter, der skal være omdrejningspunkt for foreningslivet i et område af København, hvor der kun er få organiserede frivilligt drevne fritidstilbud til børn og unge.

Vores vision er at skabe optimale rammer for børn og unges udfoldelse i det foreningslivet, og dermed være med til at skabe stærke forpligtende fællesskaber, der medvirker til at gøre børn og unge til robuste, sociale mennesker, der tager ansvar for sig selv og andre.

Projektets fysiske rammer

Lundehus Kirkes Ungdomsgård har nu foreningslokaler, der ligger i en kælder under ejendommen Lyngbyvej 180 på Ydre Østerbro. Det er lokaler, som på mange måder er uegnede til foreningsaktivitet grundet dårlig indretning, dårligt indeklima og problemer med opstigende fugt. Vi har nu fået mulighed for at bygge nyt på nabogrunden, da vi har solgt vores nuværende lokaler til et ejendomsselskab.

Det er denne unikke chance vi ønsker at gribe, og dermed flytte til nye, lyse og indbydende faciliteter, der er bygget TIL børn og unge og indrettet AF børn og unge med respekt for fremtidens foreningsliv.

Det omfatter projektet

Projektet skal danne ramme om de brede foreningsliv i det område, som vi bor i, også kaldet Ryparken. Vi ønsker at skabe rammer for det ugentlige foreningsliv, for spejdere og FDF'er og andre, der ønsker at bruge faciliteterne. Vi vil også låne ud til foreninger, der er på tur i København, ligesom der kan holdes foredrag, mindre koncerter og andre kulturelle aktiviteter for og med områdets beboere. Vi ønsker at være et lokalt kraftcenter for foreningsaktivitet. Vi vil også være et kraftcenter for de lokale beboere, der ønsker at gøre en forskel lokalt, ved at skabe aktiviteter for børn og unge.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Huset er et hus for frivillige foreninger, og huset vil også blive drevet af frivillige. Det eneste lønnede arbejde der vil være er nødvendigt vedligehold.

Huset skal være for børn og unge. Det er dem der skal tage ansvar for huset. Huset skal kun sekundært bruges af voksne. Det betyder helt konkret, at vi skaber et brugerråd, der får ansvar for husorden og adgang til huset med ansvar overfor bestyrelsen.
Brugerrådet får vide beføjelser og skal have majoritet af under 18-årige brugere af huset. Brugerrådet vil arbejde med respekt for, hvordan børn og unge reelt inddrages.

Relationen til lokalsamfundet

Vi har tidligere gennemført en større analyse i forbindelse med en vision om at bygge et “natur-oplevelsescenter” i området.

Som resultat af analysen fik vi fuldstændigt kortlagt foreningslivet i lokalområdet. Det betyder, at vi nu kender de interessenter, vi kan trække på i forhold til brugen af Ryparkens børne- og ungehus.

Vi ved således, hvilke foreninger for børn og unge der findes lokalt. Vi ved også, at der er et underskud af steder, hvor børn og unge kan udfolde sig. Og vi ved, at der er gensidig interesse lokalt for at samarbejde om faciliteter for børn og unge.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Ole Hansen skrev: 29-11-2017 20:13:51

    God ide

  • #2 Tenna Greve-Rasmussen skrev: 06-12-2017 11:32:34

    Super god idé.

  • #3 Ebbe Lauridsen skrev: 07-12-2017 15:18:59

    God Ide!

  • #4 Steen Reinhold Jeppson skrev: 09-12-2017 09:12:03

    En rigtig god ide. Ungdommen har savnet et sådan sted, så jo hurtigere jo bedre.

  • #5 Tage Hensel skrev: 11-12-2017 15:55:20

    Det var dog en god ide og meget godt for et noget forbigået område i det yderste København. Det ville være under overskriften "Underværker i udkants København"

  • #6 Per Eriksen skrev: 22-12-2017 08:50:01

    God idé

  • #7 Susanne Nielsen skrev: 22-12-2017 14:44:43

    Rigtig godt projekt! Mit barnebarn er spejder, og det kunne være rigtig godt for dem med lysere og bedre lokaler.

  • #8 Anna Lindqvist skrev: 03-01-2018 14:14:39

    Rigtig spændende projekt! Som spejder glæder jeg mig til at åbne lokalområdet op for andre foreningsfolk

  • #9 Ole Damkjær skrev: 21-01-2018 13:34:05

    Projektet syder meget spændende. Jeg håber, at det bliver en realitet. Det vil styrke ungdomsarbejdet i området.

  • #10 Ole Damkjær skrev: 21-01-2018 13:35:22

    Projektet ser meget spændende ud. Det vi styrke ungdomsarbejdet i området.

  • #11 Ole Damkjær skrev: 21-01-2018 13:36:31

    Projektet ser meget spændende ud. Det vil absolut styrke ungdomsarbejdet i området til glæde for børn og unge.

  • #12 Julie Damlund skrev: 03-02-2018 22:04:45

    Jeg vil gerne bakke op om dette projekt. Området mangler et samlingssted og der er ideer og visioner bag dette projekt, der kan gøre en forskel for børn og unge.