BIO BIO. Din Grønne Biograf i KBH

Den gode idé

Er du træt af, at blive fodret med historier om
“at det ikke kan lade sig gøre”
“det batter ingenting”?
Vil du luge støj og misinformation fra?

Kunne du godt tænke dig at have et fælleshus at mødes med andre, som også brænder for grøn omstilling, bæredygtighed og klima-klogskab?
Så giv BIO BIO din stemme, så bygger vi sammen KBHs nye grønne folkehus/biograf.
Vi arbejder på at forvandle en af DSBs gamle egetræslader i Kbh. til dit nye “Go-To-Place” for grøn viden i form af dokumentarfilm, journalistiske debatter, teater, workshops og events. Altsammen med grøn omstilling som emne.

Projektets fysiske rammer

BIO BIO biograf og scene er en af de af ni store egetræslader som ligger gemt væk bag skinner, udrangerede togvogne og grønne vildtvoksende ranker på DSBs gamle værkstedsområde/Otto Busses Vej i København V.

Stedet er lige nu er ved at blive omdannet til Københavns grønne oase, også kaldet BaneGaarden, et grønt område på 1,6 hektar land med vildnis og store træer. Mere her: http://tiny.cc/fedkbz

Selve laden som BIO BIO vil have til huse i, har to etager: Stueetagen kommer til at være en multisal på 200 kvm, overetagen skal bruges til aktiviteter/workshops med borgere og brugere af BIO BIO.

Det omfatter projektet

1. At renovere laden til fremtidens grønne fællesskabs-hus. Vi kommer til at skabe et hus, der kan afvikle aktiviteter året rundt.

2. Gøre fællesrum attraktivt og multifunktionelt, så det både kan bruges til debatter, events, biografvisning og scenekunst.

3. Have BIO BIO forbundet til de to nabo-lader, således at deres aktiviteter kan indtænkes i BIO BIOs. Dvs vi kan være 149 kvm eller 450 kvm til glæde for BaneGaardens besøgende i et nyopdaget, grønt, bæredygtigt udendørsmiljø.

4. Indbyde unge og børn (frivillige) til at udvikle nytænkende events med bæredygtig omstilling som emne.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Organiseringen af projektet sker af Foreningen BIO BIO,
hvor alle 5 bestyrelsesmedlemmer bidrager med relevant faglighed i forhold til projektet, som frivilligt arbejde. Arbejdet med lokal forankring er igang - bla. via samarbejde med Vesterbro Lokalråd og Københavns Kommune.

Driften af bygningen, arrangementer og nye udviklingstiltag vil altsammen ske ved hjælp af frivilligt arbejde i lokalmiljøet

Det er vigtigt for BIO BIO´s succes, at det er et folkehus, som er grundigt forankret i frivillige, lokale ildsjæle, der er med til at udvikle arrangementerne, bla. via "Open Stage" muligheder.

Relationen til lokalsamfundet

Samarbejde er projektets omdrejningspunkt.

Bio Bio samarbejder med Lokalråd Vesterbro og Københavns Kommune. Bla i form af form af udarbejdelse og udsendelse af
infomationsmateriale, - samt invitationer ud til borgere.
Vi vil også oprette "frivilligkorps" som byder ind på at afholde events og debatter.

Vi ønsker at koordinere aktiviteter til glæde for flest mulige lokale og besøgende på området.

Der samarbejdes ligeledes med BaneGaarden (øko-brug) og den kommende Steinerskole, som alle har adresse på samme matrikel.

BaneGaarden har modtaget 5 mill Dkr i støtte fra RealDania (2019)

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Harald Havsteen-Mikkelsen skrev: 27-08-2019 10:05:33

    God ide

  • #2 Christian Holten Bonke skrev: 27-08-2019 17:59:58

    Det lyder som en fantastisk idé! Vi mangler steder som dette i København. En slags moderne forsamlingshuse.

  • #3 Heiner Aldinger skrev: 28-08-2019 06:31:45

    Skønt at høre, at kulturen er tænkt med ind fra starten!!!

  • #4 Claus Jørgensen skrev: 04-09-2019 17:43:19

    Fantastisk initiativ - meget vigtigt at få mulighed for bare at gennemføre aktiviteter uden at skulle tudes ørerne fulde af div. stopklodser. Held og lykke med projektet!

  • #5 charlotte sachs bostrup skrev: 05-09-2019 08:28:08

    Tak for at tage dette fantastiske initiativ! Ønsker jer masser af medvind!

  • #6 Ditte Maria Bjerg skrev: 05-09-2019 08:44:26

    Så vigtigt et projekt! Vi behøver nye steder at mødes, hvor vi kan skabe de nye fremtider!

  • #7 Helle Solvang skrev: 05-09-2019 15:12:42

    Det er en drøm at få sådan et sted i byen. TAK for initiativet. I har min fulde opbakning.

  • #8 Petrine skrev: 05-09-2019 16:30:37

    Meget relevant projekt! Glæder mig til at følge det.
    Petrine Lynge

  • #9 sisse carelse skrev: 05-09-2019 17:20:23

    Fedt initiativ og os på FGU Nørrebro tidligere den økologiske Produktionsskole kan være behjælpelige, hvis og såfremt at unge under 25 år med gåpåmod og skabertrang bydes med indenfor

  • #10 Trulle Jansberg skrev: 05-09-2019 18:11:25

    Fantastisk!

  • #11 Jacob Lænsø skrev: 09-09-2019 12:32:53

    SINDSYGT FEDT KONCEPT:-)
    Lov mig, at kontakte mig, hvis I på NOGEN SOM HELST MÅDE OVERVEJER, at lave noget på Djursland.
    I så fald vil jeg MEGET gerne tage en flot dialog med jer i relation til projektet “Bæredygtighedens Hus” på GreenÅ Havn:-)
    Mvh.
    Projektleder
    Jacob Lænsø
    T: 21 72 68 30
    M: JAL@DriftGrenaaHavn.dk

  • #12 Anna skrev: 09-09-2019 20:53:48

    Sådan en fin idé! Sådan en biograf mangler vi i Købehavn.

  • #13 Cathrine Gyldensted skrev: 16-09-2019 12:22:56

    Kære alle - tak for stor opbakning og kommentarer. Vi kommer til at gå dem alle systematisk igennem - og tage kontakt, når vi er længere med finansieringsprocessen. Men foreløbig: Tak for inputs - og bliv endelig ved med at sende os konstruktiv feedback og ideer. På vegne af foreningen BIO BIO, Cathrine Gyldensted

  • #14 Johan skrev: 24-09-2019 13:39:28

    Lyder spændende!