Copenhagen Islands

Den gode idé

Copenhagen Islands introducerer en helt ny type byrum i Køben-
havns havn - en “parkipelago” af flydende øer, som sætter fokus på havnens unikke offentlige rum. Både i en lokal kontekst, hvor den hurtige urbane udvikling udfordrer de rekreative og demokratiske byrum langs havnefronten, men også i en global kontekst hvor stigende vandstande skaber nye udfordringer for kystnære miljøer. Copenhagen Islands visioner stemmer godt overens med både Københavns Kommunes og By & Havns nye havnestrategier og vil fungerer som en udvidelse af det offentlige rum og katalysere liv og øget aktivitet i havnen.

Projektets fysiske rammer

Københavns havn har ligesom mange andre danske havne, gennemgået en stor udvikling igennem de sidste årtier - fra travl industrihavn med lukkede områder for handel og transport, gennem årrækker med faldende aktivitet, til nu at bevæge sig imod et kulturelt frirum og udflugtssted for hele København med badezoner, kajakroning og sejlads. Denne demokratisering finder vi det vigtigt at værne om. Især i en tid hvor udviklingen af havnen sker hurtigere end nogensinde før og det offentlige rum langs havnefronten ofte underprioriteres til fordel for halvprivate kajanlæg. Dette skal diskuteres.

Det omfatter projektet

I 2017 søsatte vi prototypen CPH-Ø1, en simpel og ikonisk metafor for en øde ø som siden med stor sucess har været udlagt til events og kulturarrangementer i havnen. På baggrund af de positive erfaringer fra prototypen ønsker vi at udvide projektet med 3 nye ø’er til sommeren 2020. Om sommeren kan øerne spredes rundt til uudnyttede hjørner af havnen som eventyrlige udflugtsmål for det stigende antal goboaters, kajakroere, sejlere og lystfiskere. Om vinteren, eller i forbindelse med større events, kan øerne kobles sammen til et "super(kultur)kontinent" med nedgang fra kajkanten.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Projektet er udviklet af designfirmaet Fokstrot i samarbejde med den australske arkitekt Marshall Blecher. Vi har indgået samarbjedsaftale med Det Gode Havneliv, som er en almennyttig forening, der har til formål at fremme gode kulturoplevelser og fællesskaber på tværs af havnen. Det Gode Havneliv vil stå for driften af øerne herunder administration ifht. events, affaldsindsamling, vedligeholdelse, tilladelser etc. By & Havn støtter os med udlægning af ankerblokke, samt flytninger af øerne.

Relationen til lokalsamfundet

KBH kultur og fritidsforvaltning har støttet med 200.000 kr til opstart og projektering af projektet. Der arbejdes der målrettet på at skabe forbindelse til andre samarbejdspartnere og lokale foreninger på tværs af havnen som f.eks. Maritime Nyttehaver og Miljøkajakken der kunne bidrage positivt til projektet og styrke sammenhængskraften og bevidstheden om den levende havn og by-naturen. Derudover kan projektet bidrage til profilering af Danmarks position som miljøforkæmper i en international kontekst, med Københavns Havn som frontløber.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet