Fra trafikmagnet til turistmagnet

Den gode idé

Siden 1987 har Bevaringsforeningen Gedser Remise, der har 120 medlemmer, arbejdet målrettet på at restaurere remisen i Gedser med det formål at skabe et aktivitetscenter i den gamle historiske bygning fra dengang Gedser var et trafik-knudepunkt og porten til Europa.
Aktiviteterne er bygningsbevarelse, udstilling af jernbanemateriel, drift af Gedserbane som veteranbane og restaurering af lokomotiver og vogne. Disse aktivteter udføres af lokale og eksterne frivillige.
Remisen er således et arbejdende museum

Projektets fysiske rammer

Gedser Remise er en lokomotivremise hvis ældste dele er fra 1886, og som løbende er blevet udvidet. Den består af murstensbygning på 2233 m2 med 12 spor til opbevaring af lokomotiver, værksteder og mandskabsfaciliteter samt en drejeskive.
Projektets fysiske rammer ligger indenfor remisen og er en vigtig del for bevaring og genopretning af bygningen, og omfatter mur, porte og vinduer.
I 2012 blev smede- og værkstedsbygningen samt vandtårnet renoveret med støtte fra Realdania, og i 2012 og 2018 blev taget udskiftetmed støtte fra LAK-midler egenfiniacering.

Det omfatter projektet

Gedser Remise søger midler til at fortsætte restaureringen af remisen der omfatter:
Nødvendig udskiftning af dele af remisens vestmur
Udskiftning af 12 porte over indkørselspor, der er angrebet af råd og ælde.
14 vinduer der er angrebet af råd og ælde.
Renoveringen er nødvendig for at få bygningen tæt således at de mange aktiviteter, der foregår i remiserummet også kan ske i vinterhalvåret.
Vi har indenfor det sidste modtaget 200.000 kr fra andre fonde, men de er brugt til værksteder, værktøj og restaurering af historisk jernbanemateriel.
Til dette projekt har vi selv opsparet 200.000 kr.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Remisens aktive medlemmer er et bredt udsnit af personer med erhvervserfaring fra administration, teknik og håndværk.
Blandt denne gruppe dannes en projektorganisation med en projektleder og 2 projektmedarbejdere.
Fra bestyrelsen stiller en kontroller, og revisionen af byggeregnskabet udføres af en statsautoriseret revisor.
Som retningslinie anvendes arkitektrapporten, fra Mette Maegaard Nielsen og Jacob Würtzen, for den samlede restaurering.
I det omfang det er muligt deltager foreningen med nedtagning af gl. porte og montage af nye, samt nedrivning af de gamle mure.

Relationen til lokalsamfundet

Aktiviteterne i remisen har en positiv virkning på Gedser, da den har mistet sin betydning som trafikknudepunkt. Det gælder både for aktive og for de mange turister, der kommer til Sydfalster. Guldborgsund kommune bakker op om vore arrangementer; men ikke økonomisk. Der afholdes ofte kunstudstillinger fra danske og tyske kunstere, og der er et tæt samarbejde med Olsenbandens Fanklub i Danmark og Tyskland omkring formidling af Olsenbanden og ”Det gule Palæ”. Gedser Remise er medlem af Danske Veteranbane, og har et tæt samarbejde om kørsel på Gedserbanen med veterantogsklubber på Sjælland.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Bendix Jensen skrev: 06-08-2019 21:21:20

    Jeg tror både det vil være en meget kærkommen og tiltrængt og gavnlig mulighed for at "Bevarelsesforeningen Gedser Remise" Kan få remisen til at fremtræde mere indbydende for publikum og bruger venlig for dem der har deres daglige gang i remisen, og nu hvor der er nyt tag over alle sporene i remisen vil den komme til at fremtræde meget mere indbydende, og set i sammenhæng med alle de tiltag Olsen Banden klubben har planlagt i forbindelse Det Gule Palæ, syntes jeg det vil være en god investering med fremtidsperspektiver i .

  • #2 Henning Oettinger skrev: 07-08-2019 08:57:37

    Et vidunderligt og spændene projekt 😊😊😊

  • #3 Ingolf Sørensen skrev: 07-08-2019 19:27:03

    Fint projekt. Mere damp på skinnerne.

  • #4 Alice Ansbjerg skrev: 07-08-2019 21:31:40

    Et rigtig godt projekt, men som naturligvis koster mange penge. Mange tyske turister som elsker 'Olsen banden' besøger det Gule Palæ, og så vil det være en ekstra bonus, at også remisen med indhold ser attraktivt ud :)

  • #5 Marianne Wergeland skrev: 07-08-2019 22:51:20

    Vi har lige haft en skøn familie tur til Gedser Remise i weekenden og alle børn , børnebørn og svigerbørn samt os 2 halvgamle nisser nød en nostalgisk tur med det spændende gamle tog 🚂🚞 det er ikke første gang vi samles om denne fælles interesse og bestemt heller ikke sidste ❤️ tusind tak for en fantastisk dejlig dag 🤗🚂🚞🇩🇰

  • #6 Henning Hansen skrev: 07-08-2019 23:25:47

    Godt initiativ. God omtale.

  • #7 Bente Johansen skrev: 07-08-2019 23:27:37

    Fint projekt. Virkelig godt der bliver gjort noget

  • #8 Per hansen skrev: 08-08-2019 10:52:34

    En kæmpe rode butik

  • #9 Jens Stokholm skrev: 08-08-2019 12:31:26

    Der gives så mange gyldne håndtryk. Der burde også være et til dette stykke arbejde !

  • #10 Christof Zirpel skrev: 08-08-2019 13:07:15

    Gedser Remise med tilhørende Gedserbane har et stort potentiale for den fortsatte veterantogsdrift efter det nye signalsystem bliver indført på landets hovedstrækninger - Stedet bliver et af de få, hvor veterantog kan opleves som dengang, far og bedstefar var unge.
    Det ville gavne rigtig mange mennesker - danske og turister - at få restatureret remisen færdig, så den kan huse både udstilling, værksted og ikke mindst de mange veterantog, der kommer på besøg.

  • #11 Mads Caspersen skrev: 08-08-2019 13:46:00

    Når jeg sejler Gedser - Rostock glædes jeg over, at remise området er ændret fra et område under afvikling til et område der gøres bevaringsværdigt ved et stort frivilligt arbejde. Og dejligt der er nogle kilometer skinner hvor gamle tog stadig må køre.

  • #12 Jørgen Jørgensen skrev: 08-08-2019 13:48:07

    Glæder mig til den dag dette projekt er en realitet med hjælp fra RealDania, så jeg får mulighed for endnu engang at glæde
    mig over de resultater de er med til at skabe

  • #13 Lea Friedstrup Lind skrev: 08-08-2019 15:22:26

    Det er bare så vigtigt med disse små lokale projekter og vi bør alle støtte op...

  • #14 Esben Ravnkilde skrev: 08-08-2019 15:33:58

    Det er et fantastisk stykke arbejde, der her er gjort for at bevare et stykke danmarkshistorie. Fra at være en lidt ugleset forening i Gedser, har Bevaringsforeningen Gedser Remise rejst sig, og remisen, til idag at være et velbesøgt arbejdende museum. Det er godt gået og fortjener al mulig støtte.

  • #15 Jonna Krusbæk skrev: 08-08-2019 20:49:09

    Gedser Remise er et spændende sted at besøge især med børn. Har besøgt stedet både med skoleelever og i privat regi med min nieces børn. Stor succes. Som tysklærer glæder jeg mig over samarbejdet med vores nabo i syd

  • #16 Allan Ibsen skrev: 12-08-2019 18:39:58

    Historisk betydning. København - Berlin ruten. Hidtil udført et kæmpe renoveringsarbejde på bygninger og tog.

  • #17 John Lykholt skrev: 12-08-2019 20:42:35

    Håber I får held med projektet! En vigtig del for at bevare materiellet! Lyder meget spændende, og jeg kommer nok snart forbi (Næste gang jeg er på Sjælland) og ser Jeres enestående arbejde :) Held held og lykke til Jer :)

  • #18 Anny Zahlekjær skrev: 28-08-2019 19:57:33

    Super fint projekt (-:

  • #19 Winnie Lund skrev: 08-09-2019 17:54:37

    Det er så godt at komme i remisen og se alt det der bliver lavet er kommet der meget som barn, dejligt at nogen laver så meget frivilligt arbejde så vi andre har noget at komme på tur for at se. Tak for det.

  • #20 Thomas Skjold skrev: 12-09-2019 23:05:02

    Gedser remise fortjener kæmpe ros og anerkendelse for deres arbejde

  • #21 Peter Herstoft skrev: 13-09-2019 11:55:33

    Det er fantastisk, at foreningen nu er nået så langt, at de kan søsætte dette store projekt. Det vil være til gavn både for lokalsamfundet m.h.t. arbejde og aktiviteter, som vil gøre Gedser og omegn mere attraktivt for turister og tilflyttere.

  • #22 Hans Lind skrev: 04-10-2019 11:42:47

    Jeg synes i har gjort - og stadig gør - et fantastisk stykke arbejde til gavn for Guldborgsund kommune og de lokale i særdeleshed!
    Gedser er kommet på landkortet!
    Mvh/hans