Hammershøj Outdoor Park

Den gode idé

I IF Trojka Gymnastik drømmer vi om at skabe et rum i naturen, hvor bevægelse og fællesskab er i centrum, uanset om man er ung eller gammel, nybegynder eller har deltaget i flere Ironmanløb. Vi vil udnytte naturens gavnlige effekt på vores mentale helbred, i mens vi tilbyder hold, der kan øge den almene sundhed blandt borgerne gennem idrættens fysiske udfoldelser. Det skal være et socialt samlingspunkt i byen hvor aktivitet vægtes højt.

Projektets fysiske rammer

Parken bliver placeret på et stort grønt område bagved Hammershøj skole. Vi har valgt den placering fordi vi som forening bruger skolens gymnastiksal nu og et samarbejde med skolen styrker vores forening og giver flere medlemmer på den lange bane. 100 meter der fra ligger vores hal og friluftbad, så det bliver et område med en masse aktivitet og socialt samvær. Det er et område med en kæmpe fremtid og det nye tiltag vil gøre området mere attraktivt.

Det omfatter projektet

Hammershøj Outdoor park bliver et område på 30*70 meter, med Parkour anlæg i centrum sammen med et fladt areal til cirkeltræning, zumba, boldspil osv. begge dele med kunstgræs.
Rundt om laver vi en Militarybane med 10 forhindringer og med 2 spor, så man kan lave konkurrence og løbe imod andre. Mange af elementerne kan bruges til mere end en ting, så man vil også bruge banen til alm styrketræning og konditionstræning, håndbold og fodbold.
Der bliver også opstillet en bålhytte til hygge før, under og efter træning.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

IF Trojka´s gymnastik udvalg står bag projektet og har 100% opbakning fra Hovedbestyrelsen og det samme gælder de lokale hvor alle støtter op om projektet. Vi skal selv grave ud til projektet og gøre underlaget klar til opbygning af bane. Der er afsat en weekend til det, hvor lokale entreprenør og landmand kommer med maskiner og hjælper hinanden med at gøre klar. Ca. 10 mænd\kvinder vil bruge ca. 20 timer på at gøre klar. Alt vedligehold vil også blive gjort af frivillige. Vi er en forening og by/omegn hvor frivillighed vægtes højt, sammen står vi stærkest.

Relationen til lokalsamfundet

Det er et Projekt vi laver i tæt samarbejde med Hammershøj skole, som også støtter projektet finansielt. Hammershøj har et kæmpe opland med mange mindre byer rundt omkring og alle er en del at dette projekt, alle vil få glæde af det når det står færdigt.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet