Den gode idé
Ideen omhandler anlæg af kystterrasser på landingspladsen i Lildstrand, som er samlingspunkt, hjerte, livsnerve året rundt. Der er markant behov for opdeling af landingspladsen i arbejdszoner for fiskerne og rekreative zoner, hvor børn og voksne kan slappe af, dyrke socialt samvær og nyde udsigt og solnedgang i sikker afstand af traktorer, bådtrailere og spil.
Projektet er fase to i et udviklingsprojekt, som skal skabe ny funktionalitet på pladsen, ny visuel identitet og være en arkitektonisk attraktion i Lildstrand, hvis målsætning er turismeudvikling og bosætning på stedets præmisser.
Projektets fysiske rammer
Stedet, hvor alle mødes, mangler kystterrasser støbt i beton. Mod NØ 40 m. siddetrappe med forskellige plateauer. Mod SV 34. m siddetrappe. De to terrasser vil samle pladsen, indramme dens naturgivne halvcirkelform i en arkitektonisk helhed og tilbyde fine rekreative opholdsfaciliteter for de mange, der kommer på pladsen for at nyde natur, havudsigt, nattemørke, kystfiskeri fra stranden.
Madpakkehus opføres i 2020. Lildstrand er evt. ny nationalparkdestination fra 2022 og stedet for dem, som søger ro, autenticitet og nærvær frem for masseturisme. Opholdsfaciliteter er utilstrækkelige/primitive.
Det omfatter projektet
Anlæg af NØ-terrasse i sammenhæng med madpakkehus, SV-terrasse overfor. Kystterrasserne vil forskønne landingsplads, gøre kystby endnu mere attraktiv som destination og understøtte igangværende udvikling i Lildstrand, støtte tværkommunalt projekt ”Kystsporet”, være et aktiv ved evt. indlemmelse i Nationalpark Thy fra 2022, give landingspladsen en forbedret funktionalitet og visuelt udtryk og åbne nye muligheder for udvikling, fællesskab og samvær i lokalområdet. Anlægsprojekt kan gennemføres på få uger og vil være en tilgængelig attraktion for alle, turister, fastboende, opland, fiskere...
Organisering af projektet og involvering af frivillige
Alle i Udviklingsgruppen under Hawboernes Forening, Lildstrand, arbejder frivilligt og ulønnet med gennemførelse af Masterplan Lildstrand. Det samme gælder bestyrelsen i Foreningen Lildstrand Landingsplads, som står som ansøger for dette projekt.
Thisted Kommune støtter projektet med politisk opbakning til Masterplan for Lildstrand. Fase 1 i landingspladsudviklingen, madpakkehus, gennemføres med fondsstøtte/kommunal støtte i 2020. Lokalområde, beboere, turister, Lildstrand Fiskeriforening og Lildstrand Bådelaug støtter projekt kystterrasser, som sammen med madpakkehus vil løfte hele området.
Relationen til lokalsamfundet
Lildstrand/Nordthys otte borgerforeninger indgår i tæt samspil om at skabe udvikling frem for afvikling. Det samme gør fastboende og sommerhusejere i Lildstrand. Udviklingsgruppen under Hawboernes Forening har udarbejdet Masterplan for Lildstrand, som tilsigter en helhedstænkt, prioriteret udvikling for lokalområdet, bl.a. med udvidelse af Nationalpark Thy, landingspladsudvikling, Dark Sky park, historieformidling og naturgenopretning. Thisted Kommune støtter Masterplan Lildstrand, opfordrer til at søge midler via LUF og LAG Thy-Mors har selv henvendt sig for at bakke op om projektet i 2020.