Rammen om det meningsfulde samvær

Den gode idé

Sønderbys gamle Brugs er på vej til at genopstå som landsbyens bankende hjerte og stedet, man mødes.
Vores vision for huset er at skabe et sted, som vedblivende kan være en katalysator for fællesskab og det meningsfulde møde. Det skal være med til at gøre Sønderby tillokkende for yngre tilflyttere, det skal også modvirke ensomhed og social isolation, når vi bliver ældre. Det skal være et hus, der myldrer af social aktivitet i fritiden, men også et sted, hvor man kan sætte sig op med sin bærbare og arbejde, omgivet af andre. Planen om huset har allerede fået to familier til at vælge Sønderby.

Projektets fysiske rammer

Den gamle Brugs ligger centralt i landsbyen og var samlingssted for landsbyen. Bygningen har stået tom siden 2006, og lider under et langsomt forfald, der skæmmer bybilledet.
Bygningen indeholder bolig, butikslokale og lager. Den har en størrelse og beliggenhed, der er oplagt til et moderne forsamlingshus, med meget bred anvendelse. Vi forestiller os en lille cafe, et lokale til mange forskellige aktiviteter: foredrag, line-dance, yoga, banko osv. og et nano-bryghus, hvor vi også kan lave cider.
Vores plan indeholder renovering og ombygning af bygningen, som skal muliggøre aktiviteterne.

Det omfatter projektet

Vi søger støtte til at renovere bygningen, til de ombygninger der skal til for at skabe cafeen, forsamlingshuset, toilet- og køkkenfaciliteter samt de bygningsmæssige dele af nano-bryggeriet. Vi har fået to unge arkitekter til at udarbejde forslag til denne renovering og ombygning. Forslaget baserer sig på at frivillig arbejdskraft kan gennemføre en stor del af det. Vi har en del håndværkere blandt vores ildsjæle.
Da der er tale om en gammel bygning, som har været butik, skal der laves en del isoleringsarbejde, indendørs ombygninger, nye vinduer, etablering af køkken og toiletfaciliteter.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Med 103 forskellige anpartshavere i Sønderby Kultur- og Bryghus ApS er der en stærk forankring i landsbyen, især taget i betragtning at vi kun har 188 husstande. Vi har organiseret os med en bestyrelse på 3 personer, der holder åbne bestyrelsesmøder hver søndag. Vi har 5 arbejdsgrupper med hver sin tovholder og ca. 30 forskellige deltagere. Blandt de frivillige ildsjæle omkring projektet er flere faglærte håndværkere, som både kan og vil give en hånd med. I 2017 lejede vi lokalerne og drev i tre måneder cafe og arrangementer med stor succes: foredrag, banko, line-dance osv.

Relationen til lokalsamfundet

Frederikssund kommune har i hele forløbet støtte op om projektet med politisk opbakning.
Vi arbejder sammen med Skibby Aktive, med en fællesspisning i kulturhuset i september 2019. Der arbejdes på at skabe et samarbejde med Skjoldungernes Land som benævner Sønderby havn som nationalparkens blå port.
Vi er i tæt dialog med det lokale by-laug om fælles arrangementer.
Formanden for udvalget for by og land i Frederikssund kommune har planlagt møder i vores hus. Vi har skabt yderligere livskvalitet for handicappede, som får solgt deres håndarbejde i vores butik.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Janne Gensch Degn skrev: 03-09-2019 11:18:50

    Et fantastisk projekt, som i allerhøjeste grad fortjener støtte til renoveringen af ejendommen.

  • #2 Margrethe Vadsberg skrev: 03-09-2019 11:25:15

    Fantastisk projekt som har været medvirkende til, at jeg er flyttet til Sønderby😊

  • #3 karin jessen skrev: 03-09-2019 11:33:55

    Dette er et meningsfyldt projekt, som skaber så mange relationer, som styrker livskvalitet og venskaber på tværs af generationer.

  • #4 Thina Oriis skrev: 03-09-2019 11:35:39

    Jeg bakker 100% op om projektet

  • #5 Christian Joshua Korsgaard. skrev: 03-09-2019 13:14:26

    På ganske kort tid, har jeg mødt så mange dejlige borgere i byen.
    Jeg xxx fingre for at ansøgningen går igennnem nåleøjet, så projektet kan blive endnu bedre.
    Det vil betyde utrolig meget for mange mennesker i byen og give så meget glæde🏡

  • #6 Britt Henum skrev: 03-09-2019 14:27:06

    Et fantastisk projekt .
    Det er først nu det går op for mig, hvilket godt projekt det er.

  • #7 Martin Nielsen skrev: 03-09-2019 16:02:59

    Alletiders projekt - håber I får penge til at gennemføre det :)

  • #8 Stig Houmøller skrev: 03-09-2019 18:38:48

    Fedt projekt, jeg støtter det 100 %

  • #9 Hanne Jørgensen skrev: 03-09-2019 20:05:37

    Fællesskabet omkring Sønderby Kultur-og Bryghus gør, at jeg føler mig tryg ved at blive ældre/gammel her i Sønderby.

  • #10 Anne Holm skrev: 03-09-2019 22:00:35

    Flot initiativ og flot at det er drevet af så mange frivillige.

  • #11 Jannie skrev: 03-09-2019 22:19:10

    Vi er lige flyttet ind ved selsø slot og hilser det velkommende.

  • #12 Henrik Bonne Larsen skrev: 06-09-2019 21:23:22

    Lige den slags projekt, som bør nyde fremme. Det handler på en gang om overlevelse og livskvalitet!

  • #13 Helle Ettrup skrev: 08-09-2019 19:11:42

    Det ville være fantastisk med et økonomisk tilskud. De mange frivillige ildsjæle gør et fantastisk arbejde.

  • #14 Hanne Rockhill skrev: 08-09-2019 21:59:17

    I dag søndag har jeg været der hele dagen til loppemarked, grillpølser, cafe hygge og snak med mange venner.

  • #15 Hans Nakskov skrev: 16-09-2019 20:39:55

    Fedt projekt, håber det går igennem

  • #16 Susanne Abildgaard Rud skrev: 16-10-2019 09:21:17

    ww