Der ligger et teater i Nordvest

Den gode idé

Nordvest er et af Københavns mest udsatte og socialt udfordrede byområder. Men kigger man godt efter findes der små kulturelle perler i bydelen, blandt andet et professionelt børneteater på Rentemestervej.

Et teater i bydelen er en af de positive fortællinger vores kvarter har brug for. Her er et mødested for alle, hvor vi tilbyder et fælles rum for oplevelse. Vores vision er, at det ikke blot er indendørs, et rum for fællesskab opstår, men at den fælles oplevelse starter allerede ude på gaden i et kreativt, legende og inviterende byrum, der både kan stå alene, men også vise vej ind i teatret

Projektets fysiske rammer

Teater Batida har haft adresse på Rentemestervej i mere end 20 år og facaden og udearealerne har stort potentiale for at åbne sig op mod kvarteret og de mennesker, der færdes både i og udenfor teatret. Ønsket er at vende teaterhuset på vrangen i gadeplan, så det bliver umuligt at gå forbi Rentemestervej 25 uden at stoppe op i et nyt byrum og samtidig få øje på teatret. Byrummet skal invitere til opdagelse og leg og samtale og udvikles af Bureau Detours, der har stor erfaring med at skabe kommunikerende og inddragende byrum. Se Batida her:
https://www.youtube.com/watch?v=t8pV2SVstI0

Det omfatter projektet

Fase 1. Indledende arbejde.
Ide udvikling, skitsering, indhentning af tilladelser, planlægning af produktionen.
Fase 2. Konstruktion.
Klargøre området med eventuelle entreprenører, indkøb af bygge materialer, konstruktion af elementer på eksternt værksted og opførelse af projektet.
Fase 3. Godkendelser.
Det byggede inspiceres og godkendes.
Fase 4. Åbning.
Officiel åbning hvor kulturborgmesteren bliver inviteret og projektet kommunikeres til Københavns borgere.
Fase 5. Hverdagen.
Stedet er både en platform for tilfældige møder i byrummet, men også en åbning ind til NV's eneste teater

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Bureau Detours bliver de bærende i den arkitektoniske udformning og Batida bygherre og kreativ partner. Batida er en selvejende institution bestående af et stort ensemble og administration. Teatret har tilknyttet flere frivillige kræftet fx i forbindelse med afholdelse af forestillinger og festivaler. De frivillige får en central rolle i projektes forskellige faser. Projektet er også støttet af Områdefornyelsen i Nordvest.

Relationen til lokalsamfundet

Teater Batida har opfundet den nuværende Teater Nordvest ordning, hvor vi med støtte fra Københavns kommune tilbyder 100 gratis forestillinger om året til kvarterets borgere. Teateret har mange forestillinger tilrettelagt daginstitutioner og skoler, men spiller også for familier, voksne, unge og gamle. Der er weekendforestillinger, aftenarrangementer, festivaler og udenlandske gæstespil. Aktiviteten i huset er høj og Teater Nordvest er for alle. Samtidig har projektet en anden gevinst. For udover synligheden af teatret skabes et byrum, der også kan benyttes af forbipasserende og kvarterets beboere.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Mette Strøm skrev: 10-12-2018 11:30:44

    Elsker Batida, og ville nyde hvis facaden kunne blive fikset

  • #2 Nils Koudahl skrev: 10-12-2018 11:36:22

    Thumps up...

  • #3 Pernille skrev: 10-12-2018 12:17:13

    Pøj pøj med det store projekt!

  • #4 Søren Mühldorff skrev: 10-12-2018 12:27:51

    Vil elske at facaden kan spejle indholdet.
    Skønt at i vil inddrage lokalområdet

  • #5 Zelis Niegaard skrev: 10-12-2018 12:55:08

    Batida er en af vores 40 samarbejdes partnere omkring en internationale gadeteaterfestival. Deres udmærket partnerskab med højt engageret, ildsjæle mennesker giver folk i Nordvest kvarter uforglemmelige oplevelser. Vi værdsætter deres bidrag i det højeste grad fordi hvis Batida var der ikke, kunne festivalen ikke være i Nordvest.

  • #6 Charlotte Løwe Jensen skrev: 10-12-2018 14:56:49

    Jeg har nu i 12 været nabo til Batida og har ofte besøgt teateret med mine børn. Jeg vil elske, hvis facaden bliver fikset lidt op

  • #7 Estrid Kärk skrev: 10-12-2018 16:11:44

    God ide!

  • #8 Mette Moseholt skrev: 10-12-2018 16:23:09

    Batida laver så meget lækkert teater og er så farvestrålende i alt hvad de laver. Jeg tror på at det vil give bydelen et kæmpe løft hvis dette realiseres.

  • #9 Caroline Rossen skrev: 10-12-2018 16:27:21

    Batida er et fedt sted! Det skal støttes.

  • #10 Trine weitze skrev: 10-12-2018 16:57:58

    Held og lykke med ny facade!

  • #11 Maria Mikolajek skrev: 10-12-2018 18:43:11

    Det er så vigtigt at vi i Nordvest har et teater som Batida

  • #12 Maj-Britt Svendsen skrev: 10-12-2018 19:13:30

    Er flittig bruger af Teater Batidas fantastiske og uundværlige teater, både privat med mine børn og som pædagog med børnehaven. Varme anbefalinger herfra.

  • #13 Marie skrev: 10-12-2018 21:14:41

    God energi til NV

  • #14 Isaac Abella Appelquist skrev: 10-12-2018 22:15:06

    Batida og Nordvest fortjener virkelig en håndsrækning. Rentemestervej har rigtig meget sejl og teater Nordvest og Batida tilføjer en masse positiv energi til en hårdt prøvet bydel. Og så er Detours de helt rette til at hjælpe lige her. De har før vist deres værd i Nordvest, men bl.a. det fantastiske hædergange projekt Linjen.

  • #15 Senad Gvozden skrev: 10-12-2018 23:06:40

    Absolut! Knæk og bræk!

  • #16 Ann Lilja skrev: 11-12-2018 07:53:16

    Skøn ide’ til et unikt sted. Held og lykke !

  • #17 Laila Nielsen skrev: 11-12-2018 10:49:03

    Mit barndomskvarter har fået et teater. Et musikalsk teater, som optræder rundt om i verden.Sikke et kulturelt løft til NV. Tænk hvis det var sket, mens jeg var barn. <3

  • #18 Pia Ipland skrev: 13-12-2018 10:21:08

    Måske kan I bruge mig som frivillig et eller andet sted.