Fra høloft til nyt formidlingsloft.

Den gode idé

Lystbækforeningen blev dannet i år 2000, og driver sine aktiviteter på Lystbækgaard. Et af foreningens formål er at være et samlingspunkt for forskellige aktiviteter. På gården er der aktive strikke, væve- og spindekredse. Der er god efterspørgsel i at mestre et håndværk, det er dejligt, men der er pladsmangel, da f.eks. væve fylder meget. Lystbækforeningens ønske er at skabe et rum, hvor formidling og erfaringsudveksling går hånd i hånd. Det skal være et samlingssted for flere generationer og forskellige kulturer, da det er med til at sikre,at håndværket overleveres til kommende generationer.

Projektets fysiske rammer

Lystbækgaard er en gammel firelænget gård, hvor en del af bygningerne bruges til fårehold. Én af udlængerne er indrettet til café og gårdbutik i den ene ende, samt udstilling og rum for vores 4 årlige markeder i den resterende ende. Ovenpå caféen er der et gammelt høloft, og det er det vi gerne vil indrette til formidlingsrummet indenfor de forskellige håndværk, det være sig spinding, strikning, vævning m.m. Høloftet er ca. 140 m2, så der er plads til væve, rokke og strikkemaskiner samt fælles borde, hvor der kan finde formidling og undervisning sted, så det gamle høloft får en ny funktion.

Det omfatter projektet

Det gamle høloft skal så vidt muligt bevares med de oprindelige bjælker, og hvad der ellers er teknisk muligt. Loftet ovenpå caféen er hvælvingeloft, så der skal lægges et plant gulv i rummet. Med hensyn til lys indfald, har vi tænkt 4-5 tagvinduer, da de giver meget lys. Trappen skal være en udendørs, da det er mest praktisk. Rummet skal være lyst og indbydende, da det skaber et godt rum for fordybelse og formidling. Varmen skal komme fra gårdens pillefyr og evt. suppleret med solceller/solvarme. Rummet skal isoleres og ellers brandsikres, så det lever op til de forskellige krav.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Lystbækforeningen har ca. 100 medlemmer spredt over det ganske land. Der er valgt en bestyrelse på 5 personer, som står for planlægningen af de overordnede aktiviteter på stedet. Mange af medlemmerne er særdeles aktive og nogle står for de forskellige kurser og workshops, der udbydes på stedet. Det være sig spinde, filte, væve eller horn og benarbejde. De frivillige er også behjælpelige, når der f.eks. skal gøres klar til de forskellige arrangementer. Hvis projektet bliver en realitet, er der medlemmer, der kan gå til hånde og bistå håndværkeren ved ombygningen.

Relationen til lokalsamfundet

Vi ønsker med projektet at skabe et samlingssted, hvor formidlingen og bevarelsen af de gamle håndværk kan styrke
sammenholdet i vores tyndtbefolkede område. Når man bor så langt fra alting, er man nødt til at skabe rammerne selv. For tiden er der et samarbejde med AOF, der afholder vævekurser på gården. I år har Lystbækforeningen deltaget i et NordPlus projekt støttet af EU. Der har været gæster fra Island og Litauen for at se, hvad vi arbejdede med på gården indenfor får, håndværk og uld. Nøgleordet var erfaringsudveksling. Projektet har ingen relation med kommunen på nuværende tidspunkt.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Mona Jensen skrev: 20-11-2018 19:36:22

    Fællesskab, fordybelse og en dyb glæde over at være kreativ ved håndens arbejde er min egen oplevelse fra et enkelt besøg på Lystbækgård. Et miljø, hvor alle kan være med uanset sprog og kultur.

  • #2 Kate Bernth Rasmussen skrev: 22-11-2018 17:01:17

    Selv om vi ikke så ofte har mulighed for at komme forbi Lystbækgård, så ligger det os på sinde, at de aktiviteter, som tilbydes af foreningen, formidles på bedste måde. Et "løft" med udvidet plads til formidling vil være rigtig godt på alle måder.

  • #3 Ulla Malmberg Søgaard skrev: 25-11-2018 19:41:50

    Jeg håber, det lykkes for jer. Da jeg boede i det vestjyske besøgte jeg ofte Lystbækgård til markeder mm og kurser. Det er det rigtig dejligt sted, som formidler viden om gamle håndværk.

  • #4 Anette Riis Jensen skrev: 25-11-2018 19:55:21

    Krydser fingre for at det lykkes for Jer🙏

  • #5 Anette Riis Jensen skrev: 25-11-2018 19:58:00

    Krydser fingre for at det lykkes for Jer🙏

  • #6 Lene Ruby Linderoth skrev: 25-11-2018 20:21:10

    Lystbækgård fortjener om nogen, et økonomisk tilskud til løft af de fysiske rammer. Jeg er kommet der igennem mange år, i mit job som pædagog. Stedet er fantastisk som formidler af “Fra jord til bord”, “Fra dyr (får) til beklædning”. Alle de gamle husflidsarter præsenteres på bedste vis, til stor glæde for mig og min familie .

  • #7 Johanne Duus Blanksøe skrev: 25-11-2018 20:41:24

    Lystbækgård er et helt unikt sted. Gamle håndværk og et liv med får går hånd i hånd med kunsten og naturen.
    Lystbækgård er et samlingssted for området, hvor fortid og nutid mødes.
    Jeg håber indsamlingen lykkes.

  • #8 Bente Kallehauge skrev: 02-12-2018 21:50:00

    Medgiver min fulde støtte til dette projekt!

  • #9 Bente Kallehauge skrev: 02-12-2018 21:50:57

    Medgiver min fulde støtte til dette projekt!

  • #10 Annette Rosengaard Holmenlund skrev: 03-12-2018 20:45:21

    Jeg har besøgt Lystbækgaard til mange forskellige aktivitetsdage igennem årene og respekterer foreningens store respekt for at udvikle gamle håndværk, der er opstået især omkring tekstilhåndværket. Råvarerne fra Gammelnorsk spælsau er eksklusive uldfibre, der skaber smukke, stærke og varme produkter. Fårene plejer hederne omkring Lystbækgaard og der er fåreklipning og hyrdeopvisning til flere af årets begivenheder. Gården styrker den oprindelige historie for de lokale og medlemmerne har deltaget i udviklingen af både produkterne og besøgsgården, således at den har fået stor betydning for lokalsamfundet.

  • #11 Bente Gyvelhøj Mortensen skrev: 03-12-2018 23:00:14

    Jeg er kommet på Lystbækgaard gennem de sidste 15 år. Det er et sted hvor gamle håndværk virkelig bliver formidlet bredt. Fårene er det helt store tema . forarbejdningen af ulden med alle processer . Klippet uld sorteres, kartes, spindes. Der er dogmestrik , vævning, spindekursus og foredrag.

    Alt i alt er der stor behov for at loftet bliver gjort til et formidlingsværksted.

  • #12 Line Iversen skrev: 04-12-2018 08:33:41

    Det er så vigtig at bakke op om initiativer i landområderne, her får folk ikke alt ting forærende, som folk i byen betragter som en selvfølge. Sammenhold giver livsglæde.

  • #13 Lotte Sørensen skrev: 08-12-2018 09:11:24

    Håber det lykkedes, da det er et rigtig dejlig sted at være.

  • #14 Bente Gyvelhøj Mortensen skrev: 10-12-2018 23:17:00

    Jeg vil gerne give projektet nogle flere kommentarer. Stedet Lystbækgård er et sted hvor udfoldelser kan give mennesker et større selvværd, når de opdager, hvad de kan få ud af ting, der bliver lavet i hænderne. Livskvaliteten bliver meget bedre for os, når vi mødes. Det sociale ved at være en del af et fællesskab skaber glæde . det er meget bedre en medicin. Vi glemmer dårligdomme,når vi sidder med et håndværk.

  • #15 Mona Sørensen skrev: 11-12-2018 17:43:35

    Med respekt og god energi for det store og værdifulde arbejde der ligger i at bevarer interessen for at videregive de gamle håndværk, håber jeg at i får mulighed for at få høloftet indrettet til det kreative rum. Det bedste ønsker om at det bliver muligt. Mona