Ladbykongens verden

Den gode idé

Levende formidling, for alle målgrupper, er et stort ønske for Vikingemuseet Ladby. Museet ønsker at opbygge et vikingetids gårdanlæg, hvor man med alle sanser i spil ser, mærker, dufter og smager sig gennem vikingetiden.
Gårdanlægget opføres efter gamle håndværksmæssige traditioner af museets frivillige. De frivillige samt museets besøgende får her en unik mulighed for at følge et projekt, der strækker sig fra den spæde byggestart, de mange forskellige byggefaser og til den senere levendegørelse af vikingetid på stedet med historisk og autentisk håndværk, madlavning m.m.

Projektets fysiske rammer

Indtil september 2018 kunne man om Vikingemuseet Ladby sige: Vikingemuseet Ladby er et lille museum på Fyn, som formidler en stor historie. Det er historien om en vikingekonges død og sidste rejse for over 1000 år siden.
Med en nylig erhvervelse af 4,8 hektar ekstra jord til Vikingemuseet Ladby har dette dog ændret sig væsentligt. Det er på denne nyerhvervede jord, at Vikingemuseet Ladby ønsker at opføre ”Ladbykongens Verden” – et vikingetids gårdkompleks bygget af frivillige brugere samt et frivillighus/base til disse.

Det omfatter projektet

Museets frivillige opfører følgende autentiske bygninger:
Langhus efter lokal forlæg fra nærliggende Munkebo Bakke.
Vikingesmedje.
2 stk. grubehuse (autentiske værkstedhuse).
Som del af gårdanlægget opføres et moderne værested/værksted for museets frivillige. Husets ydre vil fremstå som autentisk vikingehus efter forlæg fra det nærliggende Bytoften ved Langeskov. Huset indre vil derimod være moderne og brugbart som værksted / opholdssted hele året rundt for museets mange frivillige brugere. Der knyttes et handikapvenligt toilet til huset, der gør udearealerne brugervenlige for museets gæster

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Projektet er forankret på Vikingemuseet Ladby, der varetager den daglige ledelse af projektet.

Det frivillige byggeprojekt vil blive ledet af en, af museet ansat, professionel byggeleder, der kan lede de mange frivillige brugere godt, sikkert og fagligt forsvarligt gennem projektet.

Der er p.t. tilknyttet 75 frivillige brugere til museet, der alle tænkes involveret i de forskellige faser af projektet fra byggere til senere levende formidling i og omkring husene.

Relationen til lokalsamfundet

Der bakkes op om projektet af Kerteminde Kommune, der har øremærket dele af deres tilskud til museet til sådanne frivilligprojekter. Den nævnte jordudvidelse blev desuden finansieret af Kerteminde Kommune.
De beskrevne bygninger er efter lokale forlæg.
Museets frivillige er folk fra lokalsamfundet. Deres daglige gang på museet bidrager således i høj grad til vores gæsters oplevelse af stedet og lokalområdet. Museet besøges årligt af mellem 30.000 – 40.000 gæster, der gennem de frivilliges entusiasme, stolthed og viden mærker, hvor integreret den lokale vikingetid er i lokalbefolkningens DNA.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Jette Hansen skrev: 07-12-2018 11:18:39

    Synes det er en rigtig god ide. Er så spændende museum at komme på. Håber l kan få støtte til jeres projekt

  • #2 Tore Forsberg skrev: 07-12-2018 11:20:28

    Hi
    Har i mange år jobbet med historisk trehåndverk, og spesialiserer meg i bruk av håndverktøy fra våre eldste tider til maskinene inntog. Har dere bruk for min kompetanse? Er spesiellt dyktig i bruk av øks og formidling 😀

  • #3 Hanne Præst skrev: 07-12-2018 11:23:40

    Selv efter flere besøg på museet oplever jeg stedets historiske vingesus. De mange frivillige, der enten syr eller laver skib tilføjer stedet endnu en dimension. Det ville være fantastisk med den nye bygning.

  • #4 Birte Asmussen skrev: 07-12-2018 11:36:14

    Fantastisk initiativ ❤️

  • #5 Poul Kingo Pedersen skrev: 07-12-2018 13:37:47

    Enestående projekt for et projekt på naturens og historiens præmisser!

  • #6 Lykke Rasmussen skrev: 07-12-2018 13:53:30

    Jeg støtter 100% op om projektet. Museet og dets mange frivillige har allerede med rekonstruktionen af Ladbyskibet og det smukke Ladbytapet vist at de kan formidle med stor dygtighed og entusiasme

  • #7 Frans Bogulski skrev: 07-12-2018 14:40:41

    Så skal ærmerne smøges op✅😃

  • #8 Anette Nørgaard Bogulski skrev: 07-12-2018 15:15:04

    Mere vikingetid - mere levendegørelse - flere muligheder for at arbejde med, - og præsentere tidens mange forskellige håndværk. Vidensdeling og læring 👍🏼👏🏼👌🏼

  • #9 Lis skrev: 07-12-2018 15:44:28

    Rigtig dejligt og flot museum - mange aktiviteter nye tiltag👍🏻 Ladbyskibet verdens flotteste😀

  • #10 Lars Kjærgaard skrev: 07-12-2018 16:16:36

    Vi kan næsten ikke vente. Et skib og nu udsigt til en lille vikingeby med plads til formidling og de frivillige. Super initiativ.

  • #11 stine dissing skrev: 07-12-2018 18:16:00

    Virkeligt godt initiativ mange må kunne deles om at kunne lide., uden splid. Det må betyde noget for kommende generationer at se, hvor meget, man dengang kunne få ud af lidt.

  • #12 Birgitte Crawfurd skrev: 07-12-2018 18:32:03

    En fantastisk ide. Held og lykke med det spændende projekt. På tide at Fyn og Ladby Skibsbegravelsen får mulighed for at markere sig mere i den skandinaviske vikinge verden.

  • #13 liselotte Christensen skrev: 07-12-2018 20:04:52

    Vi har fået mange kommentarer fra skolebørn på besøg i museet, at "det er det bedste museum vi nogensinde har besøgt". Det gør, at vi frivillige stråler og får ny energi til at blive endnu mere "vidende" på vores speciale-områder :-)

  • #14 Hannah skrev: 07-12-2018 21:41:14

    Ladby er i forvejen et fantastisk sted, og dette projekt vil gøre stedet endnu mere spændende.

  • #15 Britta Mott Andersen skrev: 08-12-2018 11:30:07

    Det jo fantastisk mulighed og hvis det har interesse vil jeg gerne donerer nogle gamle høvle efter min farfar som var tømmer på Fyn. Britta

  • #16 Helge Langkilde Rasmussen skrev: 09-12-2018 00:12:57

    Ja, nu er de frivillige "håndværkerne" færdige og klar til næste projekt - så hvorfor ikke bygge det hus m.m.

  • #17 Annette Fuhr skrev: 09-12-2018 09:58:20

    Det er så spændende at bo ved fjorden, med dens fantastiske fortid. Det er jeg meget taknemmelig for at jeg gør. Det er så oplagt at rekonstruere "Vikingekongens verden" i disse unikke og smukke naturomgivelser. Det vil ikke blive svært at forestille sig hvordan det har været at leve her for over 2000 år siden. Jeg glæder mig!

  • #18 Monica Schrøder skrev: 10-12-2018 18:33:12

    Pøj, Pøj med ansøgningen og det flotte projekt. Vi glæder os til at komme i gang.

  • #19 Lisbeth Fokdal skrev: 12-12-2018 01:11:00

    Jeg er kommet jævnligt på Ladby Vikingemuseum gennem de sidste 10 år. Tillykke med jeres flotte vikingeskib og det smukke Ladbytapet og arbejdet med dragtsyning. Og nu ejerskab af land ned mod Noret. Og de nye tiltag som er beskrevet i dette nyhedsbrev. Jeg har med glæde givet jer min underskrift. Venlig hilsen Lisbeth Fokdal, 6630 Rødding.

  • #20 Merete Jensen skrev: 15-12-2018 17:04:53

    Museet er i dag et levende og oplevelsesrigt sted.
    Pladsen er desværre begrænset til at kunne udfold alle de ideer, vi har som frivillige. Skolebørnene gives mulighed for at klæde sig på som vikinger og de står i kø. Voksne gæster kan få svar på spørgsmål vedr. beklædning, tapetet om Ladbykongens liv og meget andet. De syntes alle, det er et levende, arbejdende og oplysende Museum. Det vil vi gerne arbejde videre på.

  • #21 Rasmus Bjørnskov-Bartholdy skrev: 19-12-2018 18:21:19

    Det syntes jeg lyder virkelig spændende! Jeg vil rigtige gerne være med til at give en hånd til konstruktionen, hvis det passer ind i mit skema som ung nyudflyttet gut. :)