Udvidelse af Genner Hallen

Den gode idé

Genner Hallen styrker sammenhængskraften i lokalsamfundet og det vil vi gerne udvikle i samarbejde med Genner Idrætsforening og Genner Lokalråd.
Formålet med projektet er at skabe et miljø i Genner Hallen, hvor man har lyst til at opholde sig, og f.eks. slå sig ned efter endt træning, eller hygge sig med de andre forældre, mens børnene dyrker diverse sportsaktiviteter.
Formålet er at opfylde behovet for aktiviteter for mindre grupper i tilbygningen, hvor der vil være plads til et bredt spekter af aktiviteter og til opbevaring af diverse redskaber m.m.

Projektets fysiske rammer

Genner Hallen har en stor betydning for sammenholdet i lokalsamfundet og behovet for at udvikle faciliteterne har gjort at vi har udvalgt rammerne til udvidelse af ekstra faciliteter til aktiviteter.
Genner Hallen danner allerede ramme om mange aktiviteter for alle aldre - det såvel til aktiviteter for Genner Univers som for sports- og kulturaktiviteter m.m. efter skoletid.
Vi er udfordret på plads i hallen, hvorfor vi ønsker at udvide faciliteterne til at kunne fastholde de igangværende aktiviteter og igangsætte yderligere aktiviteter i hallen.

Det omfatter projektet

Vi vil opføre en tilbygning til Genner Hallen på ca. 120 m2 indeholdende et multirum til diverse aktiviteter og et depotrum. Multirummet tænkes anvendt til udbud af flere nye aktiviteter i samarbejde med Genner Univers, Genner Idrætsforening og Genner Lokalråd, bl.a. for at styrke sammenholdet i området og ramme en større brugerflade. Med tilbygningen til Genner Hallen forventer vi en hal, der giver flere glade brugere uanset aldersgruppe.
Depotrummet skal aflaste det eksisterende depot, som langt fra er stort nok, hvilket bevirker, at en del materiale opbevares i hallen.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Bestyrelsen for den selvejende institution Genner Hallen fungerer som styregruppe og ansøger for projektet.
Udover at vi selvfølgelig vil benytte håndværkere, vil vi gennemføre projektet via hjælp fra frivillige i lokalsamfundet i samarbejde med Genner Univers, Genner Idrætsforening, Genner Lokalråd og øvrige foreninger i lokalsamfundet samt erhvervsdrivende og borgere.
Genner IF vandt DM i Foreningsudvikling i september 2018 og er en vigtig samarbejdspartner for Genner Hallen.
Totalt forventer vi at bruge ca. 1.400 timer til gennemførelse af projektet.

Relationen til lokalsamfundet

Genner Hallen har stor betydning i lokalsamfundet og fungerer som samlingspunktet for mange aktiviteter for alle aldersgrupper.
I Genner IF's regi foregår der diverse aktiviteter såsom badminton, boldaktiviteter, bueskydning, floorball, gymnastik, krolf, petanque og tennis. En del af dem foregår i Genner Hallen.
Projektets målgruppe er alle de, som ønsker at benytte sig af hallens faciliteter til fødselsdagsarrangementer, receptioner, jubilæum, foredrag, sportsaktiviteter og meget mere
Målgruppen er også Genner Univers, som benytter hallen til diverse aktiviteter om dagen – samt mange flere.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Hans Henrik Søndersø Mortensen skrev: 10-12-2018 23:18:54

    Fantastisk initiativ, vi skal passe på vore landsbyer 👍

  • #2 Hans Henrik Søndersø Mortensen skrev: 10-12-2018 23:19:52

    Fantastisk initiativ, vi skal passe på vore landsbyer 👍

  • #3 Bent bomstærk skrev: 11-12-2018 04:40:37

    Super lækker hal, fedt den skal udvides igen! Jeg har smidt et lile

  • #4 Morten Nielsen skrev: 12-12-2018 15:30:11

    Super initiativ....