Bålhytte ved Spejderhuset

Den gode idé

Projektet går ud på at etablere en bålhytte ved spejderhuset på Vindevej. KFUM Spejderne Skivehus gruppe er en spejder gruppe i udvikling og har ca. 135 medlemmer, der bla. vil anvende huset og området ved Vindevej, til de ugentlige møder.
Området ved spejderhuset vil blive endnu mere attraktiv for udfoldelse af friluftsaktiviteter. En bålhytte er medvirkende til, at et aktivt udeliv for spejderne, kan foregå året rundt og ikke blive begrænset af vejret.

Projektets fysiske rammer

Spejderhuset ligger i naturskønne omgivelser tæt på et vandhul og Skive arboret der er en forstbotanisk have. En undervisningsskov, hvor den besøgende kan lære navne på de afmærkede træer.
Bålhytten giver mulighed for at samles om ”noget fælles” – gå ud i naturen – vende tilbage og studere de ting, som man har fundet eller oplevet.
Det er et særdeles velegnet sted, til madlavning over bål og kan også bruges som udendørs ”undervisningslokale” til mange andre spejderaktiviteter.

Det omfatter projektet

Etablering af ny bålhytte. Bålhytten vil være en ca. 6x9 meter aflang ottekantet hytte opført i lærk og robinjetræ. Ved at anvende træsorter der er naturlig imprægnerede forventes der minimalt vedligehold.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

KFUM Spejderne Skivehus gruppe vil stå som bygherre for opførelsen og vil fremadrettet være ansvarlig for vedligeholdelsen.
Alle spejdernes aktiviteter der kommer til at forgå i den nye bålhytte vil være basseret på frivillige lederes indsats.

Relationen til lokalsamfundet

Bålhytten opføres på en grund ejet af Skive kommune.
Bålhyttens placering ved Vindevej 48B ligger i umiddelbar nærhed af Salling Natursti. Det forventes, at forbipasserende på naturstien kan holde pause i bålhytten før turen går videre.
I gåafstand findes en kommunal børnehave som kan have glæde af udearealerne og den nye bålhytte. Ligeledes vil den nærliggende koloniaveforening kunne benytte bålhytten.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Lisbet Bach Søndergaard skrev: 11-08-2020 07:08:33

    Livet som spejder giver min 10-årige søn så mange gode oplevelser, en selvhjulpenhed og ikke mindst gode færdigheder i naturen.

  • #2 Erik Dalsgaard skrev: 11-08-2020 09:01:10

    Den fortjener de virkelig, for det store arbejde som bliver

  • #3 Annamarie Justesen skrev: 12-08-2020 17:11:36

    Ville være fantastisk for den hårdtarbejdende trop

  • #4 Svend Aage Bach skrev: 19-08-2020 18:22:34

    Godt med aktiviteter der kan hive børnene ud fra skærmene