Habitat Wall

Den gode idé

Giv det kreative vækstlag mere plads i centrum!

Det kreative vækstlag bliver skubbet ud af byernes midte. Med Habitat Wall testes et koncept for at få kreative ildsjæle tilbage i centrumnære områder.

I rummet mellem den nye arkitektskole og Institut for (X), vil vi udnytte de uprogrammerede facader til at etablere container konstruktioner.

Vi ønsker at bygge i højden, samt udnytte områdets nicher og bagsider, til at overvinde et stigende pladsproblem i centrum. Projektet Habitat Wall er en levende væg, der kan huse et virvar af kreative. En levende væg der kommer til at summe af liv!

Projektets fysiske rammer

Projektet bliver opført i vores eksperimentarium på Godsbanearealet i Aarhus K, Institut for (X).

Habitat Wall vil udnytte en skyggevendt, kedelig og uprogrammeret facade på vores gamle Toldvarehus, til at lave en tre etagers knopskydning på gavlen.

Projektet kommer til at huse et andels atelier, workshop bryggeri, værksted, musik foreningslokale og projektspace. Den frivillige forening, Institut for (X), vil stå for den fysiske byggemodning og forberedelse af gavlen, hvorefter individuelle iværksættere og ildsjæle vil kunne plug sig ind med kreative foretagender.

Det omfatter projektet

Med projektet ønsker vi at åbne et potentiale, hvor fremtidige kreative ildsjæle kan rodfæste sig med deres projekter.

Hertil søger vi støtte til at få udarbejdet det ‘kedelige’ dokumentationsarbejde (brand, statik og byggetilladelse), samt byggemodnet området (strøm, vand, kloak og fundamenter), således at de frivillige og kreative kun skal finansiere det sjove: nemlig materiale og timer til selve byggeriet af enheder.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Foreningen, Institut for (X), har stor erfaring med realisering af byggeprojekter og organisering af frivillige kræfter. Vi dækker over mange specialiserede og kompetente ildsjæle der vil deltage i projektet.

Særligt kendetegnende for Institut for (X) er synergien, som opstår når kultur og erhverv arbejder sammen og deler lokation. Der sker mange uforventede ting i spændingsfeltet mellem de to konstellationer, hvor virksomheder inspireres til events og arrangementer, mens kunstnere inspireres af virksomheder til at gøre deres interesser til deres levevej.

Relationen til lokalsamfundet

Habitat Wall bliver den fysisk korteste afstand mellem Institut for (X) og den kommende Arkitektskole, og vil derfor også blive det naturlige mødested mellem de to institutioner.

Yderligere vil Habitat Wall ligge sig i forbindelse med Gun School, Bydelskontoret og Ildstedet omkring kulturtorvet i midten af Aarhus K, og dermed også i midten af lokalsamfundet. Dette er epicentret for kultur i bydelen, hvor kommende og nuværende aktører skaber forbindelser.

Habitat Wall vil blive kronen på værket af den kulturelle smeltedigel.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Martynas Liulys skrev: 02-09-2020 14:46:13

    Lovely idea

  • #2 Villads Birch Hastrup skrev: 03-09-2020 08:59:22

    Det er vigtigt for hele Aarhus' kulturliv at Institut for X falder godt i hak med sine nye naboer. Habitat wall er et skridt i den rigtige retning! :-)

  • #3 Ricelli Laplace skrev: 07-09-2020 16:06:01

    Habitat wall is an amazing project!