KreativitetsHuset i Strandkanten

Den gode idé

På den yderste pynt i Jammerbugten - i strandkanten - i Lildstrand ligger en gammel købmandsgård. Den har vi netop købt ved hjælp af fonde, sponsorer og salg af folkeaktier. I respekt for stedets værdier og i samspil med områdets storslåede natur skaber vi et hus, hvor kreative og rekreative aktiviteter kan blomstre og skabe liv i den lille autentiske kystfiskerby.

Lildstrand kan kun bestå og udvikles, såfremt der kommer flere og mere fleksible overnatningsmuligheder og attraktive aktiviteter i byen. Huset bliver mødestedet for kunstnere, naturfolk, beboere, sommerhusfolk, voksne og børn.

Projektets fysiske rammer

Husets beliggenhed, størrelse og indretning gør det velegnet til formålet som det eneste i Lildstrand. Den storslåede natur er vores vigtigste ressource. Vi inviterer til at bruge naturen som oplevelsesrum i samspil med kreativitet, motion og refleksion.

Huset vil rumme en artist in residens bolig med adgang til værkstedsfaciliteter, kursus- og udstillingslokale, fælles køkkenalrum og stue, bad og toilet. Alt vil blive handikapvenligt indrettet. På 1. sal indrettes 2 dobbelt- og 2 enkeltværelser med plads til opredning samt fælles bad/toilet. Udeareal indrettes til p-plads og terrasse til kreative udendørsaktiviteter.

Det omfatter projektet

Vi ombygger og renoverer værkstedslængen inkl. faciliteter, installationer og luft-til-vand fyr samt handikapvenligt bad/toilet og kursuslokale. Renoveringen inkluderer maler-, murer-, el- og vvs-arbejde samt omfattende nye indvendige gulve, vægge, ovenlysvinduer, vinduer og ny port. Dertil kommer isolering af taget og et nyt listetag til kip. Nye yderdør og vinduer indsættes i kursuslokalet og nyt bad/toilet inkl. inventar installeres.

Det kreative koncept tag naturen ind i det kreative rum udvikles særskilt med idekatalog, eksempelsamlinger og instruksionsvideoer. Artist in residens konceptet udvikles sammen med Kunstriget.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Foreningen KreativitetsHuset i Lildstrand, som blev etableret 10.04.18, er en nonprofit organisation nu med ca. 110 foreningsmedlemmer. Bestyrelsen har bred erhvervs- og projekterfaring relevant for projektet. De har været og er ildsjæle i andre projekter (Hannik.dk, Halkærkro.dk, Kunstriget m.fl.).

Frivillige varetager opgaver som arkitekt, advokat, revisor, projekt- og byggestyring, markedsføring, fundraising og indgår i renoveringsarbejde. Frivillige vil stå for drift og konceptudvikling mv. Salget af folkeaktier har vist den store lokal opbakning. Der er solgt folkeaktier for 179.000 kr., hvilket repræsenterer 79 hustande.

Relationen til lokalsamfundet

Thisted Kommune bakker op politisk og økonomisk med tilskud til huskøb. KreativitetsHusets koncept, aktiviteter og tilbud understøtter Thisteds kommunes visioner jf. Thy på Forkant inkl. cykelstiprojektet Kystsporet. Vi samarbejder med de øvrige Lildstrand projekter jf. Masterplan for Lildstrand 2020-2030.

Derudover sidder to medlemmer i bestyrelser for hhv. Hawboerne og Støtteforeningen for Hannæs-Østerild borgerforeninger og sikrer derved sammenhæng i udviklingen af området. Vi har støtteerklæring fra de 8 borgerforeninger i Hannæs-Østerild, Hannæs-Østerild Skole/Børnehus og Kunstriget (10 kunstnere).

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Jørgen Holst skrev: 31-07-2020 12:25:00

    Jeg håber at rigtig mange vil støtte projektet med likes. Fantastisk ide med kunstværker trykt på Bulbjergsten solgt som Folkeaktier. Se historien på KreativitetsHuset.dk

  • #2 Lea skrev: 06-08-2020 13:48:37

    Fed ide, lækkert projekt

  • #3 Pernille skrev: 13-08-2020 20:04:04

    Fantastisk projekt som jeg håber at mange vil støtte op om, med et like.

  • #4 Lisbeth skrev: 13-08-2020 21:19:09

    Jeg vil glæde mig til at kunne arb og bo der, og vil med glæde tilbyde kurser i print , tegning ,collage,cyanotypi mm 😊👍

  • #5 Minna Mortensen skrev: 13-08-2020 21:53:55

    Det glæder mig at der er ildsjæle der arbejder på ar få kreative aktiviter til udkantsdanmark

  • #6 Minna Mortensen skrev: 13-08-2020 22:03:59

    Det glæder mig at der er ildsjæle der arbejder på ar få kreative aktiviter til udkantsdanmark

  • #7 Connie skrev: 14-08-2020 09:52:00

    Det vil blive så fint at have et samlingssted for kunstnere her i området. Lokale, som gæstende.

  • #8 Helle Adelkvist skrev: 14-08-2020 14:04:54

    Det er SÅ vigtigt at holde liv i det lille fiskerleje ved Lildstrand.
    Området, naturen, havet menneskene... alt er unikt.
    Projekter vil være en enestående mulighed så mange (flere) mennesker kan stifte bekendtskab med stedet og området.

  • #9 Kimie skrev: 14-08-2020 14:09:00

    Godt projekt i en dejlig by

  • #10 gunner nielsen skrev: 14-08-2020 14:59:23

    Dette projekt er en nødvendighed for at bidrage til bevarelsen af landingsstedet Lild Strand. Et lille bidrag men desto større værdi på baggrund af de beskedne eksistensvilkår for lokalsamfundet.

  • #11 Pernille skrev: 14-08-2020 19:07:29

    En skjult perles mulighed for at nå bredere ud - helt klart en stemme værd

  • #12 Niels Hansen skrev: 15-08-2020 07:46:46

    Godt initiativ
    Dejligt at der sker noget i strandkanten

  • #13 Anne Kristine Axelsson skrev: 15-08-2020 13:40:53

    Fantastisk eksempel på at fastboende og sommerhusejere kan gå sammen om at udvikle et stykke unikt dansk kultur.

  • #14 Vibeke Axelsson skrev: 15-08-2020 14:33:10

    Lild er en perle af et feriested, hvor vi har haft hus i 35 år

  • #15 Poul Erik Buchholtz skrev: 15-08-2020 15:22:57

    Fantastisk flot projekt til gavn for Lildstrand -området

  • #16 Lise Hviid-Hansen skrev: 15-08-2020 15:24:28

    godt projekt - har min fulde støtte

  • #17 Christen Axelsson skrev: 15-08-2020 15:33:36

    Det originale, spændende projekt i lille Lildstrand vil have stor interesse for de lokale fastboende og sommerhusejerne, men også for hele lokalområdet Hannæs-Østerild.

  • #18 Birte Ambrosius Larsen skrev: 15-08-2020 16:04:08

    Et rigtig godt projekt. Egnen har et livligt kunstudstillingsmiljø, så dette projekt vil være et rigtig godt sted for kunstnerisk udfoldelse.

  • #19 Jakob Axelsson skrev: 16-08-2020 00:49:08

    God ide, håber virkelig at folk støtter op om det

  • #20 Peder Johansen skrev: 16-08-2020 07:14:46

    Det vil være et rigtig godt sted at have I Lildstrand - og bidrage til liv hele året

  • #21 Karin Axelsson skrev: 16-08-2020 08:09:43

    Lild er et unikum som fortjener al støtte. Tak for ildsjælene

  • #22 Rasmus Frederik Paludan skrev: 17-08-2020 09:46:25

    Ideen er bare super god og en gave til Lild Strands lokale og sommerhus ejere. Projektet er stor opbakning i den lokale befolkning, og derfor er der en stor personkreds som kan hjælpe med at drive projekt frem de næste mange år.
    Jeg har købt en folkeaktie og jeg synes projektet har fortjent at lykkes, så alle har mulighed for at besøge dette fantastiske sted på kanten af Danmark.
    Mvh/Rasmus Frederik

  • #23 Finn Madsen skrev: 18-08-2020 10:14:16

    Dette er et fantastisk projekt sat i gang af engagerede ildsjæle som arbejder hårdt for at tilføre "nyt liv" og overlevelse til Lild Strand

  • #24 Louise Lynge skrev: 20-08-2020 12:52:24

    Fantastisk projektet som jeg selv har deltaget i 😊 Vil kunne være med til at løfte området, samarbejdet blandt forskellige kreative mennesker og institutioner og ønsket om at tage naturen med ind i det kreative rum.

  • #25 Mikael Rathke skrev: 20-08-2020 16:00:25

    Fantastisk projekt. Der kan være med til at samle byen, turister og kunstner i en kreativ verden.

  • #26 Pia Græsbøll skrev: 23-08-2020 21:45:08

    Det bliver bare så fedt :)

  • #27 Tina Westergaard skrev: 08-09-2020 13:05:00

    Fantastisk borgerbåret projekt med stor synergieffekt for både kunst, kultur, natur og lokale borgerdrevne initiativer i helt særligt fiskerleje!!!!!

  • #28 Annette Torrild skrev: 09-09-2020 09:01:14

    Skønt projekt

  • #29 Henrik skrev: 11-09-2020 08:05:54

    Projektet her er et knald godt eksempel på initiativer, som kan bidrage til stille, langsom og bæredygtig udvikling af et lille samfund, med respekt for det oprindelige og de stedbundne potentialer.
    Jeg krydser alt hvad krydses kan for at Lild Strand får chancen!

  • #30 Vibeke stagstrup skrev: 11-09-2020 19:18:40

    Et virkelig godt initiativ, som jeg håber kan bidrage til, at det fortsat er attraktiv at bo i området.

  • #31 Gunnar Asmus skrev: 13-11-2020 18:50:15

    Tillykke med dette fantastiske projekt. Jeg ønsker dig en masse succes.