Maritimcenter Lillebælt

Støttede projekter

Hvad er idéen?

Lillebælt er en oase for mennesker, der dyrker maritimt friluftsliv på og under vandet. Strømmen og dybt vand skaber stor variation af planter, fisk, marsvin, som er unik i Europa. De fine naturforhold samt bynære tilgængelighed har skabt det perfekte udgangspunkt for etablering af Maritim Center Lillebælt.

Centeret bliver udgangspunktet for dykning, og maritim naturformidling om Lillebælt. Maritim Center Lillebælt får faciliteter for skoler og klubber, men også kommunens borgere og turister, generelt for alle, som ønsker at blive klogere på den fantastiske natur under overfladen i Lillebælt.

Hvor skal idéen realiseres?

Maritim Center Lillebælt består af to smalle lange træbygninger, føjet sammen af et glasparti i midten. Bygningerne falder diskret ind i de eksisterende nabobygninger, men de er samtidig designet åbne og inviterende, så interesserede forbipasserende vil kunne kigge ind og benytte centerets faciliteter. Centeret vil gå i spil med de eksisterende bygninger i området, bl.a. Lillebælt Værft.

Derudover, vil der i forbindelse med centeret bliver der opført et broanlæg, der binder Centeret og Værftet sammen, men som samtidig giver offentligheden en unik adgang til Lillebælt på vandsiden.

Hvad omfatter projektet?

Vi vil opføre et multifunktionshus, som rummer faciliteter for naturformidling og for brugere af Lillebælt, såsom luft-, grej- og skylle/rense faciliteter.

Hertil kommer undervisningsfaciliteter til kommende brugere (dykkere, sejlere, skole, foreninger m.v.). Faciliteterne er designet, så der gives adgang til netop de områder i huset, man som bruger har behov for. Skoler/foreninger får adgang til undervisningsfaciliteter, formidlingslokale og grejbank.

Turister, der kommer forbi, kan benytte toiletter og formidlingsrum. Dykkerne får adgang til luft, vask, bad m.v. Det bliver overordnet set et hus med mange muligheder

Hvem står bag projektet?

Centeret får en ny organisering. Det forventes, at der nedsættes en styregruppe med andre foreninger og skole.

Centeret vil udvikle sig fra et dykkercenter til at være et knudepunkt for marine fortællinger og oplevelser under vandet med udgangspunkt i Naturpark Lillebælt. Derfor skal naturparken være en del af styregruppen. Naturparken har givet tilsagn om at stå for dele af formidlingen. Styregruppen skal sikre bred fælles indflydelse.

Dykkerklubben er hovedansvarlig i alle faser af projektet, og det er klubbens frivillige, der står for planlægningen af byggeriet og indretningen.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Middelfarts dna er på mange måder bygget op omkring Lillebælt. Byen er opstået omkring det maritime, bl.a. med udgangspunkt i marsvinejagten. Marsvinejagten er i dag erstattet af andre ting, som dykning, havhaver, sejlads og turisme.

Middelfart Kommune bakker op om ideen omkring Maritimcenter Lillebælt på Gl. Havn. Centeret vil være med til at binde træbådsværftet og området Sildemarken sammen. Derudover, vil centeret bidrage med faciliteter til naturforeninger, men bliver også en natur-oase for byens borgere og turister.

Både VisitLillebælt, Naturpark Lillebælt og Destination Lillebælt, og div. Foreninger bakker op om Maritim Center Lillebælt.

Projektfakta

Samlet budget

5.625.000 kr.

Støttebeløb

1.000.000 kr.

Beliggenhed

Havnegade / Sildemarken
5500 Middelfart

Kontakt

John Johansen

admin@marsvinet-lillebaelt.dk