Nyrenoveret værested giver genlyd

Den gode idé

Cafe Røde Kors skal akustikreguleres. Det skal ske med en effektiv lydabsorbant, der ophænges som flåder i loftet. Vi ønsker at tilføje et kreativt element ved at nogle af flåderne udføres med et himmelmotiv.
Værestedet, der er livline for 15 – 25 daglige brugere, er blevet renoveret takket være midler opnået ved fundraising og indsats fra frivillige. Cafeen fremstår derfor indbydende og funktionel for både brugere og personale, men flere hårde flader har medført en generende rumklang, især for de mange høreapparat brugere. Akustikloftet skal være prikken over iet efter gennemført renovering.

Projektets fysiske rammer

Cafe Røde Kors er et værested med 15 – 25 daglige brugere, som ellers ville være henvist til ensomhed og have svært ved at klare dagligdagen. Stedet er drevet af Røde Kors med et driftstilskud fra kommunen.
Lokalerne er desuden ramme for Røde Kors lokalafdelingens øvrige aktiviteter, som blandt andet omfatter sprogcafe for flygtninge, familienetværk for familier, der søger samvær og værksted for Nørklerne – en gruppe af frivillige, der mødes og syr, strikker eller hækler børnetøj, som sendes til Røde Kors’ udviklingsprojekter.
Cafeen har til huse i lejede lokaler i det centrale Ringkøbing.

Det omfatter projektet

Lokalets opbygning med hårde overflader gør at lyden let bliver reflekteret både vandret og lodret, og skaber en generende rumklang.
Der ønskes en akustikreguleringen, der er tilpasses brugernes krav til velbefindende og skal derfor signalere et roligt og lyst udtryk, samtidig med at vi gerne vil opnå et markant bidrag til lokalets skønhedsløft. Akustikrenoveringen udføres af et professionel firma med speciale i akustikløsninger. Projektet omfatter levering og montage af lydabsorberende plader med krogophæng i loftet samt et stort akustikbillede på en af rummets vægge.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Projektet besluttes og godkendes af Røde Kors Ringkøbing bestyrelse. Frivillig yder dagligt bidrag til cafeens drift. Et særligt hold af frivillige har været engageret i renoveringsprojektet, hvor der har været ydet en stor indsats med malerarbejder og indretning med nye møbler og udført mindre interiørarbejder. Frivilligindsatsen i forbindelse med akustikreguleringen vil omfatte projektledelse, afholdelse af brugermøde, klargøring af rummet og etablering af midlertidige facilliteter, mens montagen af akustikloft udføres af professionelt firma.

Relationen til lokalsamfundet

Café Røde Kors er et værested under §104 med driftsaftale med kommunen.

Vi arbejder sammen med kommunens misbrugsafdeling. Ligeledes har vi samarbejde med Vendepunktet, som er et tiltag indenfor kommunens handicap og psykiatri.

Vi har fælles arrangementer med Medborgerhuset og G- Faktor, som er en klub for ensomme og socialt udsatte unge, begge er beliggende her i byen.

Vi arbejder sammen med Røde Kors’ andre aktiviteter: lektiecafe for 2- sprogede, Nørklere og den lokale Røde Kors genbrugsbutik, og ligeledes Røde Kors familie netværk.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet