Stjernestunder på Skibhuscentret

Den gode idé

En ny udestue/havestue med klinkebelagt stort udendørs areal/terrasse.

Skibhuscentret, Marienlund Hovedgård i Skibhuskvarteret i Odense er et attraktivt ældrecenter der danner rammen som mødested med rigtig mange aktiviteter for pensionister og foreninger.

Projektets fysiske rammer

Marienlund Hovedgård, er en herregård opført i 1776. Med 8 tilhørende bøndergårde i det gamle Sct. Hans Landsogn. Den gamle stråtækte bindingsværksgård nedbrændte i 1920. Den blev smukt genopført i gule mursten.
Bygningen er bevaringsværdig. I en periode før 1985 forfaldt hovedgården meget.
I stedet for at rive bygningerne ned tilbød Odense byråd områdets pensionister at renovere stedet til brug for et ældrecenter.
Et hold af pensionister arbejdede med renoveringen fra 1985 til 1988.

Det omfatter projektet

En nyopført udestue/havestue med tilhørende stort klinkebelagt areal, vil give plads og rum til mange udendørs aktiviteter.
Aktiviteter som gymnastik, dans, møder og sommerarrangementer kan flyttes udendørs i lys og luft.
I de kolde perioder vil udestuen kunne benyttes til møder og sammenkomster, fortæl for livet grupper, besøgsvenner m.fl. der vil få en udsigt til et fantastisk stort og smukt parkområde.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Vi har indhentet et forslag fra Arte Glasbyg med stor erfaring af tilbygninger til bevaringsværdige bygninger.

Vi har henvendt os til Odense Kommune byggesagskontor ved Dorthe Kramager og i den forbindelse opnået godkendelse af et projekt hvor der opføres en ny udestue på grunden.

Målgruppen er borgere og foreninger i Odense.
Skibhuscentret har ca. 450 medlemmer.

Røde Kors, Ældre sagen, Sct. Hans’erne, LO Faglige, Ingeniørforeningen, plejehjem, Sct. Hans Skole og andre foreninger benytter i dag Skibhuscentret. Disse foreninger har et stort antal medlemmer.

Relationen til lokalsamfundet

Projektet gavner og er tilgængeligt og åbent for en bred kreds af lokalområdets borgere. Projektet udvikler eller understøtter identiteten eller eksisterende tiltag i lokalområdet.
Lokalområdet søger midler til at fremme og udvikle deres område og styrker dermed tanken om aktive lokalområder.
Bidrager til trivsel, sammenhold og identitet.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Bente Mogensen skrev: 16-06-2020 07:04:59

    Det lyder som et virkelig godt projekt.

  • #2 Henning Holm Sørensen skrev: 16-06-2020 15:16:26

    Hos Røde Kors Odense har vi ofte brugt de gode lokaler hos Skibhuscentret, og vi synes, at en ny udestue vil være et godt initiativ, der vil skabe endnu flere gode muligheder.

  • #3 Jette Thrane Nielsen skrev: 16-06-2020 18:29:54

    Har været der nogle gange. Et dejligt sted med fine, rene og hyggelige lokaler. Skøn have/park og gode parkeringsmuligheder. Personalet er behageligt og hjælpsomt og effektivt.

  • #4 Lene Albjerg skrev: 17-06-2020 03:49:06

    Til glæde for mange

  • #5 Bente Cremer skrev: 17-06-2020 08:51:39

    Et rigtig dejligt sted. En udestue vil udvide mulighederne for at bruge stedet.