100 meter tårnet på Resdal baune

Den gode idé

Projekt handler om at genfinde området ved Resdal Baune, så det igen kan blive et naturligt aktivitets- møde- og udsigt sted.
Da området blev etableret i år 1925 var der en flot udsigt fra baunehøjen som ligger 83 meter over havet. Siden er træerne vokset op og udsigten er væk. Udsigten ønskes genetableret ved at bygge "100 meter tårnet" -et tårn af høj arkitektonisk klasse på 17 meter. Tårnet kan fungere som mødested og opstigningen rummer flere oplevelser, aktiviteter og fortællinger om områdets historie inden de besøgende til sidst når op i 100 meter over havet.

Projektets fysiske rammer

Det naturskønne og kuperede område ved Resdal Baune har ud over baunehøjen, en festplads, flere mindesten og sjældne træer. Historisk set har området været midtpunkt for mange aktiviteter som udsigtspost, baunefester, gudstjenester og festspil fra 1925 til 1990`erne
Stedet er nu næsten glemt, delvist groet efter, og udsigten er væk. Men potentialet og kvaliteterne er der stadigt men skal genfindes og nytænkes. Ud over at skabe nye muligheder for friluftsliv og oplevelser skal områdets historie formidles på ny. F.eks. ved at opstille et lokomotiv eller jernbanevogne der har kørt på strækningen

Det omfatter projektet

1. Færdigudvikling og opførsel af 100 meter tårnet
2. Toiletbygning, p-plads og adgangsveje
3. Udvikling af øvrige aktiviteter i området omkring baunen og formidling af historien omkring jernbanen

Arkitektfirmaet Arkitec fra Herning har tegnet en foreløbig skitse af tårnet som ud over at få de besøgende op i de 100 meter over havet, indeholder en række oplevelser og aktiviteter på vej op gennem tårnet. De besøgende er skærmet i selve opstigningen, men træder ud i 5 forskellige niveauer med hver deres oplevelse.
Denne ansøgning omhandler kun midler til at udvikle og opføre selve tårnet.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Bag projektet står landsbyklyngen NordVestKRAFT som er en sammenslutning af borgerforeningerne i Abildå, Sørvad, Vind og Ørnhøj.
Der er nedsat en styregruppe som ud over medlemmer fra klyngens borgerforeninger, består af det lokale medlem af Herning kommunes byråd.
Vinding borgerforening (Sørvad) har det juridiske ansvar for ansøgningen da NordVestKRAFT ikke har eget CVR-nummer. Medlemmerne af styregruppen har alle erfaring fra tidligere og nuværende frivillige projekter i de 4 landsbyer.
Når projektet er gennemført, vil vedligeholdelsen af området delvis varetages af frivillige.

Relationen til lokalsamfundet

Mange lokale borgere har gode minder fra begivenheder på festpladsen. I storhedstiden havde jernbanen et uofficielt trinbræt ved Baunen når der var lystspil, gudstjenester og Baunefester med over 500 deltagere.
En række nuværende foreninger og institutioner inddrages i ideudviklingen af området. Bla. cykelklubben, skolen, børnehaven, amatørtaterforeningen og spejderne.
Området ejes af Herning Kommune som indtil videre har tilkendegivet gerne at ville bidrage med hensyn til driften i samarbejde med borgerne. Desuden søges anlægsstøtte fra andre fonde, kommunen, og lokale erhvervsdrivende.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Christen Fihl skrev: 15-02-2020 08:35:55

    Jeg husker baunefesterne og luftmeldetårnet.
    Jeg glæder mig til at gense området, og det nye

  • #2 Lillian Thusholt skrev: 15-02-2020 18:13:23

    Det er vores gamle samlingssted.

  • #3 Mette Helene Pedersen skrev: 21-02-2020 23:39:26

    Det bliver SÅ dejligt 👏🏻👏🏻 og jeg er sikker på at Baunen atter kan blive et samlingspunkt

  • #4 Jens Tange Møllmann skrev: 24-02-2020 11:02:33

    Super fed ide

  • #5 Niels Chr. skrev: 27-02-2020 18:59:27

    En ekstra oplevelse i vor dejlige nærområde.

  • #6 Birte Højbjerg Lauridsen skrev: 28-02-2020 20:21:35

    Rigtig god ide. Forhåbentlig kan det puste lidt liv i Baunen igen :-)

  • #7 Bjarne Bjergfelt skrev: 01-03-2020 21:32:09

    Arnborg

  • #8 Vagn Rebbe skrev: 12-03-2020 21:34:32

    Super idé, det bliver et godt aktiv for omegnen.

  • #9 Margit Meldhede skrev: 14-03-2020 07:54:30

    Rigtig god ide. Dejligt område.

  • #10 Ina skrev: 14-03-2020 22:20:09

    Det vil åbne muligheder for rigtig mange ting, samværd, hygge, byerne bliver endnu tætter, vi for hul på skoven /området og for folk ud og ser den dejlige natur. Både på gåben fra byen men også fra andre byer som attraktion. Det går bare Sørvad vind ørnhøj endnu stærker i folk vi udvikler og står sammen om samarbejde og udvikling 😊

  • #11 Karina Kragelund skrev: 24-03-2020 16:20:20

    Fantastisk ide!

  • #12 BENT Henrik Pedersen skrev: 24-03-2020 17:19:14

    Det er da bestem en rigtig god ide