Bjergtaget - et besjælet fælleshus

Den gode idé

Kunstnerbolig i historisk lagerbygning bliver Bjergsteds nye samlingspunkt for landsbyaktiviteter, iværksætteri og kreativitet. Maleren, digteren og skulptøren Lars Askman har testamenteret sin ejendom til byen, der mangler et fysisk sted til de mange aktiviteter og ambitiøse projekter, der præger fællesskabet. En renovering af bygningen vil åbne nye muligheder for kulturarrangementer, et kontorfælleskab og friluftsaktiviteter i Bjergsted Bakker. Askmans kunst og legende livssyn er udgangspunktet for, at Bjergtaget bliver et kraftcenter for kreativitet og fællesskab i Vestsjælland.

Projektets fysiske rammer

Den karakterfulde lagerbygning ligger midt i Bjergsted, for foden af de fredede Bjergsted Bakker. I dag rummer bygningen Askmans private bolig, kunstværksted og atelier i stueetagen, 1. salen er uudnyttet. Med dette projekt bliver det rummelige og rustikke atelier ud mod vejen åbnet for byens arrangementer efter en let istandsættelse. På 1. salen etableres et fleksibelt fællesrum til kulturaktiviteter, fællesspisninger mm., et arbejdslokale til kontorfællesskab, et mødelokale, køkken, toilet og terrasse. Når testamentet en dag træder i kraft, vil hele ejendommen overgå til fælles formål.

Det omfatter projektet

Projektet omfatter en komplet energirenovering af loft og tag på bygningen samt etablering af kviste, terrasse, hovedtrappe, elevator og brandtrappe. Herudover installeres varmepumpe. På 1. salen skal ovennævnte rum etableres, inkl. handikaptoilet og køkkenfaciliteter til at servicere både byens fællesspisninger og offentlige arrangementer. Der skal bygges i bæredygtige materialer, med blik på et sundt hus med lang levetid, samt med materialer og byggeteknik der gør det muligt at deltage som frivillig medbygger. Askmans kunst bliver integreret i arkitekturen ved fx at tapetsere med digte.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Lars Askman har testamenteret ejendommen og gennem uopsigelig lejekontrakt overdraget brugsret til Foreningen Huset Askman, som har ansvar for at skabe de fysiske rammer og en bæredygtig drift. En central partner heri er Bjergsted Beboerforening som gennem 30 år har samlet et kontinuerligt og stærkt fællesskab omkring fx fællesspisninger, byfester og kulturelle arrangementer. Dertil er der en stor efterspørgsel på et kontorfællesskab, og herfra vil mange være engagerede i udvikling og drift af huset.
Projektet har processtøtte fra Landskaberne samt støttetilsagn fra LAG og Kalundborg Kommune.

Relationen til lokalsamfundet

Bjergtaget bliver først og fremmest samlingspunkt for lokale i Bjergsted og omegn, både dem der har opbygget byens tradition for fællesskab gennem årtier og de mange unge børnefamilier, der er tilflyttet de seneste år. Derudover er der stærke bånd til organisationer, naturgrupper og initiativer i området. Særligt er indgået interessent aftaler med bl.a.: Istidsruten - turistprojekt med stop i Bjergsted, Jyderup Højskole - lokal kulturbærer, Bregninge Bjergsted Friskole, Kvindeklubben for Kultur & Kaffe. De bliver alle brugere af og kulturskabere i Bjergtaget til glæde for hele Vestsjælland.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Heidi Frier skrev: 04-03-2020 14:34:15

    Huset Askman er et fantastisk projekt - et moderne forsamlingshus der kan rumme aktiviteter der passer til de behov vi har som små landsbyer - et samlingssteder så fællesskabet kan udbygges og blomstre.

  • #2 Laila Venø Bendsen skrev: 04-03-2020 15:46:37

    Det kan kun gå for langsomt at der bliver etableret sådanne fællesrum. Dette vil også kunne bruges som inspiration til andre steder i dk.

  • #3 Rie skrev: 04-03-2020 17:29:51

    Det lyder som et virkeligt fint projekt. Med centralt udgangspunkt i det velfungerende landsbyfællesskab, der med årene er opstået i Bjergsted. Til stor inspiration for os andre. Jeg håber, I får jeres støtte.

  • #4 mikael smith skrev: 04-03-2020 17:43:56

    Vi er SÅ glade for, at gode mennesker arbejder for at realisere dette projekt. Et projekt der virkelig kan få betydning for alle i Bjergsted og nær omegn. Vi bakker op og hjælper gerne, hvis der er noget vi kan gøre. vh mikael

  • #5 Julie skrev: 04-03-2020 21:40:35

    Som barn af bjergsted er det fantastisk at se hvordan ildsjæle værner om de værdier, som har kendtegnet min barndom: det nære fællesskab, børnemagt og et levende og vedkommende landsbymiljø. Modet til at fodre og udvide rammerne for netop den ånd og alle de livsbekræftende og styrkende sammenhold den fører med sig skal man lede længe efter i en tid hvor alle peger fingre af provinsen som sovende udkanter og rådne bananer - bjergsted lever! hvor er det flot og beundringsværdigt. Jeg glæder mig på vegne af alle de små der ser frem til en barndom i landsbyen - KÆMPE opbakning herfra til jer der tager initiativ til at samles og styrke hinanden

  • #6 Elisa Hauerbach skrev: 04-03-2020 21:47:42

    Et godt og givende initiativ for landsbyen og nærmiljøet. En ide, der kan udvikles og gavne i mange år fremover.

  • #7 Edel krogsgaard skrev: 04-03-2020 22:01:14

    Lyder forjættende

  • #8 Heidi Feldborg skrev: 04-03-2020 22:23:53

    Krydser hvad krydses kan - håber projektet får økonomisk støtte

  • #9 Mia Brøns Madsen skrev: 05-03-2020 09:34:10

    Tak til alle jer, som kæmper for et fællesskab i nærområdet. Et fællesskab som bliver et led i vores børns dannelse og dermed vores fælles fremtid

  • #10 Lotte Brøns skrev: 06-03-2020 15:43:46

    Fantastisk initiativ og fedt sted der bare skal op at stå!!!

  • #11 Andreas skrev: 07-03-2020 01:46:17

    Som en der er vokset op i Bjergsted vil jeg sige, at det nok mest af alt er det her, den hyggelige landsby har manglet. Held og lykke!

  • #12 Maja skrev: 07-03-2020 09:16:40

    Hvor lyder det dejligt. Det bliver godt.

  • #13 Holger Vig skrev: 08-03-2020 14:27:54

    Fantastisk projekt!

  • #14 Jens Olesen skrev: 08-03-2020 19:50:57

    Et lokalt kontorfællesskab ville spare mig for mange ture til København. Et lokalt fællesskab med mulighed for videndeling, sparring og samarbejde på tværs af fagligheder vil medføre faglig idégenerering og kreativitet som jeg ville kunne nyde godt af. Ligeledes ville jeg kunne bidrage med mulighed for sparring og erfaring fra min hverdag til gavn for lokale fra andre brancher.

  • #15 Alma Petersen skrev: 08-03-2020 22:53:55

    Fantastisk at det lykkes! Samlingspunktet, der har ubegrænsede muligheder er inden for rækkevidde.
    Rigtig god vind med projektet .

  • #16 Rasmus Volden skrev: 09-03-2020 09:42:08

    Fantastisk lille oase på Vestsjælland med kultur, sammenhold og fællesskab. Bjergtaget vil danne fantastiske rammer for det fantastiske lokalmiljø.

  • #17 Morten Grimstrup Mangor skrev: 09-03-2020 10:03:35

    I disse år sker der mange spændende initiativer i landsbyfællesskaberne rundt omkring. 'Bjergtaget' kan i mine øjne blive en meget givende nyfortolkning af det traditionelle forsamlingshus, som mange andre danske landsbyer kan blive inspireret af. Projektet kan imødekomme både den lokale efterspørgsel efter et sted, hvor man kan samles, og samtidigt bruges til at byde andre ind i fællesskabet med diverse kulturelle arrangementer. Vildt spændende!

  • #18 Ida Meinild skrev: 09-03-2020 10:42:10

    Yes! Jeg glæder mig!

  • #19 Anne Knabe Sørensen skrev: 24-03-2020 14:18:45

    Det bliver et skønt sted, med mulighed for st mødes på tværs af faglighed og fællesskaber

  • #20 Mogens Volden skrev: 24-03-2020 14:44:27

    Dette projekt er en ny måde at skabe liv i de små landsbyer på.
    Det kan blive en rollemodel der kan kopieres i andre landsbyer i hele landet.
    Vh Mogens Østerberg Volden
    Formand for Bjergsted Beboerforening.

  • #21 Linnea skrev: 24-03-2020 14:45:12

    Nøj, hvor lyder det sejt! Det er så vigtigt med et fysisk samlingssted. Glæder mig til at opleve Bjergtaget.

  • #22 Lene Volden skrev: 24-03-2020 14:45:21

    Huset Askman vil blive et fantastisk samlingssted for vores dejlige by, et sted hvor kreativitet, fællesskab, traditioner og nye ideer kan vokse

  • #23 Bo Hansen skrev: 24-03-2020 14:56:28

    Godt initiativ

  • #24 Janis Martin Hummel skrev: 24-03-2020 14:59:13

    Det er bare et super godt project!

  • #25 Erling skrev: 24-03-2020 15:02:32

    Det er et godt projekt som vil kunne blive en god ramme om de mange aktiviteter som lige nu er i byen men i særdeleshed for de aktiviteter byen drømmer om at kunne sætte igang.
    Håber meget på det.

  • #26 Kaimei skrev: 24-03-2020 15:46:04

    I always like this small city

  • #27 michella schack skrev: 24-03-2020 15:55:39

    Jeg er vild med hvordan man tænker fællesskab i Bjergsted. Godt nok er det en lille by, men dens sjæl er enorm og et stort forbillede for så mange andre små landsbysamfund i landdistrikterne. Tænk at have lagt så meget ildsjæl i et projekt og skabt så stor en identitet omkring det. MVH en der slet ikke bor i området, men elsker at gå en tur der :-)

  • #28 Anna Wilroth skrev: 24-03-2020 16:10:02

    Et stort hurra og kæmpestøtte til denne slags projekter, der støtter fællesskaber, kreativitet, små iværksættere og sammenhold. Et forsamlingshus, som burde findes i alle små lokalsamfund. Sammen kan vi mere :)

  • #29 Karen Svane Jørgensen skrev: 24-03-2020 16:41:58

    Hep hep :-)

  • #30 Jan Glad skrev: 24-03-2020 16:47:46

    Verkar vara en fint projekt.

  • #31 Anne Eltard skrev: 24-03-2020 17:10:11

    Bjergsted er en fascinerende lille landsby, som er levende og aktiv. Det giver så meget menig at støtte op dette projekt, som kan være til inspiration for andre små landsbyer.

  • #32 Christian Kronman skrev: 24-03-2020 20:31:08

    Det lyder meget lovende. Er det sådan, at I også samler ind til projektet hos de mange bække små?

  • #33 Mogens Jensen skrev: 24-03-2020 20:54:13

    Kære Christian Kronnan.
    Så dejligt du spørger. Vi arbejder på en lokal fundraising model, hvor målet f.eks. kunne være 100.000 kr. Hvis du har gode ideer til dette, er du velkommen til at ringe eller skrive til mig. Dette gælder selvfølgelig alle, der har gode ideer til os... Kh Mogens

  • #34 Ida Sofie Matzen skrev: 24-03-2020 21:30:14

    Ikke kun for Bjergsted, men for hele Jyderup og opland er dette hus vigtigt; det vil blive brugt og der vil blive levet i det!

  • #35 Erik marquardsen skrev: 24-03-2020 22:25:00

    Et spændende projekt , som udover at være til stor gavn for lokalsamfundet, vil kunne virke som inspiration for de store dele af Danmark som tituleret som “udkantsdanmark”.
    Ildsjæle kan flytte bjerge, selv i Bjergsted 😊.
    Held og lykke

  • #36 Lisbeth Stahn skrev: 24-03-2020 22:36:18

    Fællesskaber er nøglen til al det gode og den helt rette ånd i et lille lokalsamfund. Derfor stemmer jeg på denne skønne idé 🙏

  • #37 Laura skrev: 25-03-2020 06:28:31

    Fantastisk idé!

  • #38 Lars Myrthu-Nielsen skrev: 25-03-2020 08:33:23

    Fantastisk spændende projekt! Passer jo som hånd i handske, i den unikke Vestsjællandske by Bjergsted, jeg har lært at kende gennem mange af de kreative indbyggere der! Glemmer aldrig den lille lokale musikfestival, der lå dagen før den årlige byfest. Alle landsbyer burde have sådan et sammenhold og sådan en skøn lagerbygning til fællesskabet! Held og lykke med projektet, hilsen fra Sydfyn!

  • #39 Rikke Klindt skrev: 25-03-2020 08:45:54

    Det er simpelthen SÅ mega fedt et projekt det her! Jeg er misundelig over at jeg ikke bor i Bjergsted med al den sammenhold, fællesskab og kreativitet. <3

  • #40 Christine skrev: 25-03-2020 10:45:53

    Ser spændende ud! :)

  • #41 Britt Haslund skrev: 25-03-2020 10:54:18

    Godt projekt 👏

  • #42 Aase Kledal skrev: 25-03-2020 12:15:35

    Det lyder som et skønt, bæredygtigt projekt båret af gode mennesker, kreativitet, samfundssind og visioner for et godt sted at være. En sådan Bjergsted-idé må gerne sprede ringe i vandet til andre lokalområder i Danmark. Ønsker jer stærke vinger. Yeah!

  • #43 Elisabeth Serena skrev: 25-03-2020 18:10:29

    Bjergtaget var det ene af to udvalgte initiativer i LandSkabernes forsøgsprojekt ”Fulde Huse”- støttet af Landdistriktspuljen under Erhvervsministeriet.

    ”Fulde Huse” havde til formål at afprøve hvordan en andelsbaseret eller en kollektiv tilgang til uudnyttede bygninger i landsbyer og det åbne land kan skabe fællesskabsbaserede og økonomisk bæredygtige tiltag, som kommer hele lokalområdet til gavn.

    Arbejdsgruppen omkring ”Bjergtaget” byggede fra starten af både på nytilflyttede børnefamiliers visioner og behov for fællesskab og et fleksibelt (arbejds)liv og på et eksisterende og mangeårigt landsby-engagement. Den kobling af det eksisterende og det nye gør Bjergtaget til et stærkt og særegent initiativ med mange forskellige indfaldsvinkler og kompetencer, der tilsammen kan realisere Bjergtaget i dets fulde vision og i alle dets faser. At Bjergtaget så også etableres i hjertet af en magisk – og ja besjælet – kunstnerbolig og kunstnersjæl, det giver den absolut bedste ramme – som kun findes dér!

    Vi glæder os til at følge Bjergtaget på denne sidste etape af deres rejse, og vi støtter dem gerne efter behov. Det er vores vurdering, at de et af de mest interessante eksempler på fremtidens landsby-entreprenørskab – så hermed vores varmeste anbefalinger.
    (www.landskaberne.net)

  • #44 Nana Larsen skrev: 25-03-2020 22:32:08

    Man bliver bare bjergtaget at Bjergsted! Vi flyttede hertil for 1 1/2 år siden og er blevet blæst bagover af den opbakning der er til de initiativer man kommer med. Der er plads til arrangementer med børn, der er plads til arrangementer uden, fællesskabsfester, stuekoncerter, udendørskoncerter! Det eneste der mangler er pladsen til at holde det, så alle dem, der har lyst til at komme med, kan komme med! Byen vokser og dette fælleshus vil gøre en helt stor forskel.

  • #45 Anne Rehder skrev: 26-03-2020 11:24:48

    Så dejligt et projekt!

  • #46 Jens Christensen skrev: 26-03-2020 18:18:36

    Meget spændende projekt med et stort potentiale. Prisværdigt at både LAG og Kalundborg Kommune har besluttet at medfinansiere. Håber Underværker kan sikre restfinansiering.

  • #47 Rune Selsing skrev: 26-03-2020 21:27:36

    Stedet vil skabe en helt ny platform for fællesskab og iværksætteri på egnen. Og så bliver det et vidunderligt hus at komme i. Jeg kan ikke vente med at komme i gang!

  • #48 Morten Clausen skrev: 27-03-2020 08:41:45

    Et sandt underværk, hvor den unikke bygning bliver et samlingssted, der bygger en helt særlig stemning af historie, kunst og kreativitet.
    Jeg glæder mig vildt til de mange ideer og visioner for fælleskabsdrevet lokaludvikling får et fysisk sted og der bliver rum for kreative og kunstneriske udfoldelser.

  • #49 Kristian Dahl SøttrupE skrev: 27-03-2020 08:46:13

    Jeg kan godt lide projekter der er lokalt forankret, bygger videre på noget man lokalt ved fungere, og som gør en stor forskel.

  • #50 Anette Hansen skrev: 27-03-2020 11:12:35

    Som beboer i Bjergsted vil jeg GLÆDE mig til at se en ny opblomstring af aktivitet på tværs af alder. Huset vil forstærke kontakten i byen, området, og ud i verden😉

  • #51 Mogens Jensen skrev: 27-03-2020 15:32:49

    Tak til alle jer, der har bakket op om vores forsøg med at få "likes" nok, til at komme igennem til bedømmelsesudvalget i Underværker.
    Med mere end 4.000 kig, 50 dejlige kommentarer og 835 "likes" har I gjort jeres til, at vi er skridtet nærmere en realisering af vores hjertebarn Huset Askman.

  • #52 Irene skrev: 28-03-2020 14:05:18

    Superprojekt!!!!! Sikker på det lykkes , for der er en go arbejdsrnergi på det sted.... og sikker på askmand elsker st være hjertebarn 😁😂