Gammel færgemole - nye fællesskaber

Den gode idé

Den gode idé er, at omdanne den gamle færgemole til et nyt mødested for friluftsfællesskaber. Et mødested som understøtter aktiviteter, der efterspørges blandt lokale og turister i Juelsminde. Vinterbadere, løbere, sportsdykkere og elever drømmer om faciliteter, som understøtter aktivt udeliv ved kysten og her er færgemolen oplagt. Faciliteterne vil inspirere turister, lokale, efterskoleelever og foreninger til at deltage i fællesskaber inden for vinterbadning, havsvømning, løb og dykning og et fælles mødested kan inspirere til afprøvning af friluftsaktiviteter på tværs af foreningerne.

Projektets fysiske rammer

Som tidligere hjemsted for færgefarten til Kalundborg har den gamle færgemole historisk betydning for Juelsminde. Den har en attraktiv placering ved strand med gode bund- og badevandsforhold, badebro, toiletbygning og udendørs motionsredskaber. Den rummer potentialerne til at blive et mødested for friluftsfællesskaber, som netop er projektets vision. Ændringen består i at opføre et minianlæg, som understøtter friluftsaktiviteter. Anlægget opføres i lette trækonstruktioner, der harmonerer med den eksisterende toiletbygning. Indvendigt er der læzoner og sauna med udsigt til hav og morgensol.

Det omfatter projektet

Vi drømmer om et anlæg med sauna, tekøkken, omklædningsrum, udebrus, overdækket terrasse med læareal og ankomstdæk, som vil give lokale, foreninger og besøgende helt nye muligheder for oplevelser på molen. Bygningsdelene trækkes fra hinanden, så der skabes opholdsrum med læ samtidig med, at bygningen fremstår som en sluttet form udadtil. Anlægget vil understøtte vinterbadernes daglige morgenbadning og Hellebjerg Idrætsefterskoles ugentlige undervisning. Løbe- og dykkerklubben har planer om ugentlig træning med brug af anlæggets faciliteter og turister vil få nye oplevelsesmuligheder.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Projektet planlægges og gennemføres i samarbejde ml. Vinterbaderne i Juelsminde, Hellebjerg Idrætsefterskole, Juelsminde Runners, Sportsdykkerklubben Dykanden og Juelsminde Havn og Marina, som er lodsejer. Derudover sparres der med Juelsminde Visionsråd, som er bindeled til de øvrige foreninger i Juelsminde. Vinterbaderne i Juelsminde er primus motor på projektet og står for drift af anlægget. Opførelsen af faciliteter udføres af autoriserede håndværkere med involvering af frivillige. Flere af foreningerne har erfaringer fra tidligere projekter så som etablering af badebro og motionsredskaber.

Relationen til lokalsamfundet

Juelsminde Visionsråd og Hedensted Kommune har sammen udarbejdet en helhedsplan for Juelsminde med inddragelse af foreninger og borgere. En del af helhedsplanen er at tilføre flere funktioner ved havnefronten og kysten under temaerne fællesskab, kystkultur og tilgængelighed, som projektet understøtter på fornem vis. Hedensted Kommune støtter projektet gennem den fælles landdistriktspulje. Der samarbejdes med Hellebjerg Idrætsefterskole om udviklingen og vedligeholdelsen af faciliteterne. Juelsminde Runners, sportsdykkerklubben Dykanden og Juelsminde Strand Camping bidrager med driftstilskud.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Helle skrev: 06-02-2020 16:59:30

    En mere fantastisk start på morgenen skal man lede længe efter, fantastisk udsigt fra broen med Lillestranden, vinterbadersammenholdet og naturen. Jeg håber, at vinterbaderne i Juelsminde får deres sauna.

  • #2 Majbritt Magnussen skrev: 06-02-2020 20:39:32

    Den gamle historiske færgemole fortjener et nyt liv og projektet her vil blive værdsat af mange mennesker.

  • #3 Inge Ravn Madsen skrev: 09-02-2020 20:19:47

    Færgehavnen i min hjemby Juelsminde skaber et nyt liv med den nye badebro til vinterbaderne. De fortjener også en sauna og rigtig mange mennesker bruger broen. Der er så flot på havnen.

  • #4 Dorte Marie skrev: 16-02-2020 21:23:05

    Min mand og jeg er blevet vinterbadere og elsker det - og det er primært takket være vores vinterbadebro, som gør det nemt at få er koldt gys. Og vi er ikke de eneste, der er nye på broen, som lægger brædder til både badning men også socialt samvær. Jeg håber, at vi kan få penge til at opføre en sauna og omklædning, så vi kan få endnu mere ud af vores badning og samvær her i Juelsminde.

  • #5 Else møller skrev: 16-02-2020 21:26:50

    Jeg har vinter badet
    Ved den gl. færgehavn i 25 år det vil være skønt med en sauna 👍😀

  • #6 Bodil skrev: 16-02-2020 21:56:46

    Det dejlige, kolde vand og de varme smil er livgivende for både krop og sjæl.

  • #7 Joan Hansson skrev: 16-02-2020 23:39:39

    Der bliver med dette projekt skabt et fantastisk sted for såvel byens borgere samt turister der måtte få lyst til en kold dukkert med den efterfølgende velvære en tur i sauna kan give. Vinterbaderne har med deres sammenhold Og arrangement fortjent dette.

  • #8 Erik Vestergaard skrev: 17-02-2020 07:18:27

    Et godt initiativ til glæde for byen og dens gæster.

  • #9 Lene Petersen skrev: 17-02-2020 08:30:38

    Dejligt med et sted hvor fastboende og turister kan mødes omkring udeliv med løb og helårs badning. Det vil understøtte hvad der allerede foregår.☺

  • #10 Ejgild Johansen skrev: 17-02-2020 08:34:29

    Gennem nu snart 1 år har jeg hver eneste morgen ved 7 30 - tiden haft fornøjelsen at vinterbade ved badebroen på havnemolen.
    Det er en fantastisk oplevelse hver dag at møde der sammen med en masse dejlige mennesker og hoppe i bølgerne i al slags vejr.
    Med mine snart 81 år er jeg ikke alderspræsident, men derimod Birthe på 85 år der altid er den første der hopper i vandet. Det er meget livsbekræftende for os alle i flokken.
    Jeg håber snart at vi vil få nogle gode omklædningsforhold så vi ikke skal stå ude i regn og blæst som vi har haft så meget af i denne vinter.
    Juelsminde, den 17.februar 2020
    Ejgild Johansen

  • #11 Henrik Alleslev skrev: 17-02-2020 09:09:06

    Et super godt initiativ, som rigtig mange mennesker i Juelsminde og omegn vil få rigtig stor glæde af.

  • #12 Hanne Juul skrev: 17-02-2020 09:39:32

    Som gammelt kursted er Juelsminde et oplagt valg til etablering af et wellness-område med havbad, sauna og socialt samvær for alle interesserede.

  • #13 Johanne Gade skrev: 17-02-2020 09:43:32

    Det stormer i dag, vandet ER dejligt og dukkerten utrolig livgivende, men men omklædning i den bidende vind og regnbyger er et skår i glæden.

    Det vil virkelig være et underværk, når vi kan klæde os på under et halvtag og få varmen i en sauna.

  • #14 Camilla lenbroch hansen skrev: 17-02-2020 09:46:49

    Det er en oplagt og super god ide.

  • #15 Finn jensen skrev: 17-02-2020 10:25:58

    Super god ide👍

  • #16 Bente skrev: 17-02-2020 11:17:01

    En super god ide til glæde for Juelsminde, dens borgere og turister!

  • #17 Line Holmgaard skrev: 17-02-2020 14:40:29

    Både min mand og jeg er begge blevet vinterbadere efter den fine vinterbadebro er kommet. Et mødested for alle aldre i Juelsminde. Nu mangler vi bare en sauna - så er det helt optimalt :-)

  • #18 Rune skrev: 18-02-2020 11:11:38

    Faciliteterne vil invitere til nye møder og fællesskaber mellem lokale, turister og elever på idrætsefterskolen og gøre den gamle færgemole til et nyt samlingssted i Juelsminde. Fantastisk projekt for byen og de mange besøgende!

  • #19 Anne Krøner skrev: 18-02-2020 12:44:25

    En sauna i forbindelse med vinterbadebroen, vil styrke fællesskabet i Juelsminde, og passer perfekt ind i Juelsmindes tradition for at være badeby og rekreationsområde for gæster og turister.

  • #20 Helle V. Larsen skrev: 18-02-2020 13:26:09

    En SUPER ide at lave den gamle mole om til vinterbaderne (som jeg selv i flere år har overvejet at blive en del af). Stedet vil passe perfekt til dette!

  • #21 Hanne Blume skrev: 19-02-2020 09:35:32

    Tænk at jeg skulle blive vinterbader. Det er helt fantastisk og kan i den grad anbefales. Sjovt at så lidt kan samle så mange mennesker - det skaber sammenhold og nye relationer.

  • #22 Axel Klæsøe skrev: 19-02-2020 10:48:08

    Spændende projekt med servicefaciliteter, som omklædning og sauna.
    Der vil løfte Juelsminde til en endnu mere attraktiv turistby.
    Til gavn og glæde for lokale og gæster !

  • #23 Helle skrev: 20-02-2020 07:21:54

    En helt fantastisk oplevelse med et havbad især om morgenen. Helt oplagt sted at placere sauna m.m selvfølgelig skal vi have det i Juelsminde, det mest oplagte sted.

  • #24 Anne-Marie Stokholm skrev: 28-02-2020 12:19:54

    Jeg bader fra broen i Juelsminde dagligt og er meget glad for at man hos Vinterbaderne i Juelsminde prioriterer handicapvenlighed højt. Vi er mange der dårligt gående der kan komme til at vinterbade netop fordi af den grund. Også i udvidelsen med saunaanlægget er handicapvenlighed tænkt ind i projektet. Jeg glæder mig meget til vi får gjort vores vinterbaderområde endnu skønnere end det allerede er.