Livgivende køkken på Havarthigaarden

Den gode idé

Visionen er, at medborgerne, som gæster Havarthigaarden, mødes i langt højere grad på kryds og tværs, så nye fællesskaber kan opstå.
Hvad er mere samhørighedsskabende end at kokkere og spise mad sammen?
Vi ønsker at udvide og skabe et nyt køkken i det gamle hovedhus på gården.
Vi ønsker at vægte vegetarisk madlavning, da vi gerne vil styrke udviklingen i retning af denne livsstil blandt vores borgere i lyset af klimakrisen.
I dag kan vi sanke i den skov og natur, som omgiver gården. På sigt vil vi gerne skabe en permaskovhave sammen med borgerne og dyrke grønt og frugt til maden.

Projektets fysiske rammer

Havarthigaarden er samlingssted for et hav af borgere med 4 længer med 8 lokaler, som kan rumme fra 50 til 150 mennesker.
I hver af de fire længer er der et anretter-køkken.
Et af dem omdannes til et fungerende køkken til madlavning.

Hovedbygningen er smuk og bevaringsværdig i sin opførelse. Det at undervise i det nyeste mad er i tråd med gårdens historie. Fra 1861 til 1903 uddannede den visionære og præmierede kvinde, Hanne Nielsen, 1000 unge kvinder i de nyeste metoder til osteproduktion. De historiske ostekar findes endnu i kælderen.

Det omfatter projektet

Vi søger støtte til at skabe et velfungerende køkken, som er godkendt af Fødevarestyrelsen til at lave mad i. Det betyder, at udvide anretter-køkkenet i hovedhuset med lokalet ved siden af køkkenet. Udvide kloakeringen under køkkenet. Og etablere et nyt fungerende køkken efter Fødevarestyrelsens foreskrifter.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Havarthigaarden er en selvejende institution med et repræsentantskab bestående af repræsentanter fra foreninger og klubber, som benytter gården. Repræsentantskabet er den øverste myndighed.
Alle aktiviteterne på gården udvikles og drives af frivillige kræfter i de mange foreninger og klubber, som udgør Havarthigaardens repræsentantskab.
Repræsentantskabet har valgt en bestyrelse, som mødes ca. en gang månedlig.
Gården har en forvalter, en administrativ medarbejder, en rengøringsmedarbejder og en ung mand i jobtræning.

Havarthigaarden som medborger- og kulturhus blev etableret i 1973.

Relationen til lokalsamfundet

Borgerne deltager i aktiviteter som fx babyrytmik, børneteater, børneloppemarked, gymnastik, yoga, bridge, kor, koncerter, kunstudstillinger, revy, 3 Hemingway-klubber, 2 Blixen-klubber, , det årlige folkemøde i Rudersdal og fastelavn, julefest for klimalopper.
Ligesom borgere kan leje lokalerne til familiens store fester, barnedåb, konfirmation, bryllup, runde fødselsdag og bisættelse.
Spejderne og et grafisk værksted bor på gården.
Kommunen lejer et par af lokalerne til FOF- og AOF-aktiviteter, og folkemødet er i samarbejde med kommunen, som også giver et lille tilskud til driften af gården.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 britt lindemann skrev: 28-02-2020 23:19:44

    Det er af stor vigtighed der kommer et køkken, så Havartigården forsat kan udvikle det gode liv.

  • #2 Jytte Emanuelsson skrev: 02-03-2020 09:13:22

    Fælles madlavning og spisning giver sammenhold og nye mad-kompetencer

  • #3 Maria Andersen skrev: 04-03-2020 09:44:34

    Min familie og jeg er tilflyttere fra København, hvor vi ofte brugte de lokale folkekøkkener. Det gav både glæde og mening at mødes på den måde om maden - og jeg ville elske at der kom et livgivende køkken på Havarthigården. Håber det lykkes🤞🏼😊

  • #4 Henrik Hjortdal skrev: 12-03-2020 19:00:33

    Jeg tror på at de mennesker der står bag ansøgningen vil gøre køkkenet til en rigtig god investering i der fællesskab og den forandring i spisevaner vi udvikler i disse år.