Motionssted for modne motionister

Den gode idé

Et sted for modne voksne, der vil motionere

Rigtig mange mennesker over 50 vil gerne bevæge sig, men gør det ikke. Motionshuset i Gentofte Sportspark er for dem, der drømmer om motion - inde og ude - som en kilde til velvære og livsglæde.

Vi vil ikke være et almindeligt fitnesscenter - vi vil fremme motion drevet af lyst, fordi det er fornøjeligt at være i rum med andre, og fordi man bliver glad af at blive bedre, at få det bedre, og af at dele sin glæde med andre.

VELKOMMEN til motion i fællesskab.
VELKOMMEN til motion for velvære.
VELKOMMEN til motion med Modne Motionister.

Projektets fysiske rammer

Motionshuset ligger på et levende lettilgængeligt og trygt sted i Gentofte Sportspark mellem store haller, tribuner og petanquebaner. Huset er tegnet af Arne Jacobsen. Vi værdsætter dets kvaliteter.

Både lokaler og udearealer ligger hævet med adgang via trapper og en ny handicapvenlig rampe. Indendørs bliver der en stor sal til fitness med café, og en mindre sal til holdundervisning.
Omkring huset bliver der "motions-øer" - op ad huset med halvt overdækkede terrasser. Alle i Sportsparken har fri adgang til "øerne".

Stedet er lille, men vil rumme mange slags motion og socialt samvær.

Det omfatter projektet

Udendørs motions"øer"
1. Sporet - visuelt indbydende ankomst
2. Balkonen - delvist overdækket til kernetræning
3. Terrassen - delvist overdækket til styrke- og koordinationstræning
4. Labyrinten - til træning af koordination, styrke og balance
5. Plænen - til frie øvelser, duftene urter, ophold og spil
6. Banen - til træning af puls og koordination
7. Grænsen - til balance og styrke

Indendørs motion
8. Store sal - til styrke-, cardio- og kropsvægtstræning
9. Lille sal - til gymnastik, dans, yoga etc.
10 Café - til dovenskab og snak
Udstyr er valgt mhp. alsidig træning for hold og individuelt.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Modne Motionister er godkendt som folkeoplysende forening. Det giver adgang til kommunale tilskud, og Gentofte Kommune har stillet lokaliteten til rådighed.

Foreningen ledes og drives af frivillige. Det skaber sammenhold, og holder kontingentet nede.
Bestyrelsen fordeler ansvar og opgaver til teams af frivillige baseret på medlemmernes behov. De frivillige løser både motionsfaglige opgaver og teknisk-administrative driftopgaver.

Modne Motionister udspringer af Fri Senior Motions selvorganiserede motionshold, der har trænet udendørs en gang om ugen året rundt i godt fire år.

Relationen til lokalsamfundet

Gentofte Kommune, Fritidsafdelingen har ønsket at bruge nogle af kommunens faciliteter til nye motionsformål. De har derfor støttet dannelsen af en ny forening, med nyskabende ideer om motion for modne, voksne borgere.

Modne Motionister samarbejder med Bevæg dig for Livet (DGI/DIF) om finansiering, organisering og formidling af projektet, samt om uddannelse af instruktører.

Før foreningens start blev mange relevante organisationer kontaktet mhp. samarbejde om projektet. De gav mange "likes"; men ønskede ikke at deltage i det forberedende arbejde.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Michael Nørvig skrev: 16-02-2020 11:05:09

    Det bliver super

  • #2 Ida Jørgensen skrev: 17-02-2020 08:57:27

    Fantastisk projekt som fortjener støtte

  • #3 Karl skrev: 21-02-2020 11:37:12

    Super godt forslag - håber meget det bliver til noget !!

  • #4 Britta Berg skrev: 23-02-2020 22:33:59

    Har ventet i flere år på at få ønsket om fælles motion for ældre opfyldt

  • #5 Michael Rottbøll skrev: 23-02-2020 23:00:28

    God idé. Vi trænger til et sådant sted.

  • #6 Karen Leth skrev: 24-02-2020 08:31:24

    Et supergodt initiativ, der viser potentialet i civilsamfundet. Virkelig værd at støtte.

  • #7 Kurt H. Hansen skrev: 24-02-2020 14:35:57

    Jeg glæder mig til det kommer i gang.

  • #8 Preben Kaas skrev: 25-02-2020 09:14:23

    Godt og spændende initiativ , jeg glæder mig til at komme i gang.
    Preben Kaas

  • #9 Kirsten Otbo skrev: 25-02-2020 19:23:12

    Så godt