Nye rammer til kulturhjerte på Fanø

Den gode idé

I 1890 stak et par driftige personer hovederne sammen på Fanø og besluttede sig for, at Nordby skulle have et nyt samlingssted. Tre år efter var Strien en realitet.

I dag, 127 år efter, har Striens døre og vinduer udtjent sin værnepligt.

Derfor søger bestyrelsen nu midler, så Nordbys kultur- og forsamlingshus kan få skiftet vinduer og døre på stueplan.

Det vil betyde, at Fanøs borgere fortsat kan samles i Strien og bruge stedet til alverdens arrangementer.

Projektets fysiske rammer

Strien blev bygget i 1890 af det, der dengang hed Fanø Arbejder- og Industriforening.

I Strien er der en teaterscene, hvor der ofte er musik eller foredrag. Der er et fuldt funktionelt køkken, som private ofte benytter sig af, når de lejer sig ind i Strien i weekenderne og holder fest.

Det omfatter projektet

Vi søger støtte til 30 nye vinduer og fire døre. I 2018 blev der sat nye vinduer i på hele førstesalen. Nu skal resten af huset i mål.

Vi søger derfor én million kroner til det formål - i arbejdet med nye vinduer og døre vil lokal arbejdskraft på øen blive prioritetet. Det har en række fordele blandt andet den løbende kontrol og vedligeholdelse efterfølgende.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Bag Strien står en bestyrelse på syv medlemmer og to suppleanter. Sammen med en række frivillige står bestyrelsen for den løbende drift af Strien. Det tæller konkret planlægning af privat udlejning og hjælp til de komsammener, der er.

Vi har stor erfaring med frivillige projekter - blandt andet afholdes der én gang om året en sommerfest, hvor der er 12 timers livemusik, mad og bar. Langt de fleste udgifter bliver dækket af støtte fra det lokale erhvervsliv og det samlede overskud ryger i Striens kasse til den løbende drift.

Relationen til lokalsamfundet

Strien er en selvejende institution og har derfor ingen relation til kommunen. Vi har derimod stor relation til lokalsamfundet, da en lang række foreninger bruger Strien.

Det er blandt andet Ældre Sagen, der arrangerer fællesspisninger, en jazzklub, en folkedanserforening og så er Strien et af de centrale samlingssteder, når den årlige hyldest til traditionerne på øen, Fannikerdagene, løber af stablen.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Helle K skrev: 14-01-2020 15:25:13

    Det er vildt tiltrængt med de nye vinduer, så jeg håber inderligt, at I vil støtte projektet.
    Jeg bor på Fanø og kommer i Strien, men som gigtpatient kan det være en kold omgang.

  • #2 Vivi skrev: 14-01-2020 15:48:36

    Det er en super sted hvor fanikkerbe samles og fester holdes

  • #3 Mette Berg-Jensen skrev: 14-01-2020 16:16:55

    Det ville være dejligt med tætte vinduer, man kan ikke sætte stearinlys i de ellers brede karme. Gardinerne risikere at blive antændt, da de vifter lidt rundt i vinden 🙈

  • #4 Lone Müller skrev: 14-01-2020 16:27:24

    Jeg elsker denne gamle bygning, som har huset et utal af familiefester, og som hver torsdag danner rammen for ugen højdepunkt - folkedans i strien! Jeg håber sådan det vil lykkes bestyrelsen at rejse penge til de nye vinduer, der er sådan tiltrængt.

  • #5 Eva Djurhuus skrev: 14-01-2020 17:16:15

    Strien er rammen om vores historie og traditioner. Her mødes vi til Fanømusikken, folkedans i vores smukke dragter. Men det er også her at ældresagen arrangerer månedlige suppe aftner og vi bruger alle lokalerne til livets fester. Jeg håber at Strien kan få nye vinduer så vi fortsat kan mødes i Strien

  • #6 Rasmus Graarup skrev: 14-01-2020 18:23:37

    Strien er et vigtigt samlingssted hvor alle Fanø borgere m. fl. er velkommen, hvorfor Strien helt naturligt er vigtig for at fastholde et attraktivt sammenhold på øen i al almindelighed.

  • #7 Anne Mette Sonnicksen skrev: 14-01-2020 20:10:39

    Et af øens primære samlings steder. Rammerne for en masse kultur, samvær og særlig dans som er en enorm stor del af øens historie og tradition. Jeg ved hvor meget bestyrelses knoklet for huset og jeg håber inderligt midlerne til nye vinduer bliver imødekomt.

  • #8 Rikke Gregersen skrev: 15-01-2020 08:30:43

    Sådan en smuk bygning til alle de gode formål den tjener skal vi helt klart passe på og værne om❤️

  • #9 Trine Buhl skrev: 15-01-2020 09:12:03

    Der er måske er det ikke særligt "hip", at søge penge til døre og vinduer, men det er Strien til gengæld!
    Sammen med øens to andre forsamlingshuse, har Strien været bærende for at øens Kulturarv med Fanømusik og -dans har levet videre. En helt unik kulturarv, som der i øjeblikket arbejdes på at få optaget som Unesco Verdensarv.
    Strien er en af de kulturinstitutioner på øen, som i de senere år har været med til at øge tilflytningen øen. Her mødes man på tværs af alle generationer og samfundslag for at dele livet.
    Strien er en gammel dame stil, sjæl & karakter, som fortjener, at vi passer rigtigt godt på hende. Nye vinduer og døre vil gøre underværker! Både for klimaet, varmeregningen og de mange aktiviteter, som kan laves for de sparede varmeudgifter.

  • #10 Michael Møller skrev: 15-01-2020 13:52:33

    Super godt gået med jeres store frivillige indsats. I fortjener alt muligt support.

  • #11 Gitte Møller skrev: 15-01-2020 14:35:07

    Støtte til vinduer og døre vil være helt fantastisk.

  • #12 Jes Sonnicksen skrev: 15-01-2020 18:18:07

    Det er så vigtigt at vi alle støtter op om vores fælles samlingshus/kulturcenter😊Det er ren DNA på Fanø...

  • #13 Karin Spillemose skrev: 15-01-2020 18:44:20

    Strien er hele Fanøs samlingspunkt.
    Strien betyder rigtig meget for sammenhængskraften på Fanø!

  • #14 Inge-Lise Berg skrev: 15-01-2020 20:56:23

    Strien er Nordbys / Fanøs kulturhus - en perle med suveræne lokaler til familiefester, receptioner, events og uundværlig for foreningslivet.
    Jeg er formand for Jazzklubben der arrangerer en 6-7 koncerter om året med fantastiske orkestre og skønne gæster fra øen, feriegæster og fra fastlandet. Både musikerne og gæsterne elsker at komme her. Lyden er rigtig god, rammerne perfekte og scenen super. Striens bestyrelse har gennem årene lagt store kræfter i vedligehold og forbedring, men det trækker ind af de forfaldne men smukke buede vinduer og gamle døre. Det sluger vildt meget varme - ikke godt for hverken husets økonomi eller klimaet. Det er mildt sagt højest tiltrængt med nye vinduer.

  • #15 Lasse Harder Schousboe skrev: 15-01-2020 21:33:58

    Strien er et samlingspunkt for masser af øens frivillige aktiviteter.

  • #16 Niels Chr. Nielsen skrev: 18-01-2020 23:15:36

    Vi kan simpelthen ikke undvære Strien her i Nordby, som forsamlingshus, spillested, udstillingslokale og mødested. Denne fine gamle bygning skal jo holdes ved lige, så der er hårdt brug for pengene!

  • #17 mogens Munk Nielsen skrev: 19-01-2020 10:57:09

    Dejligt sted.

  • #18 Erika Sørensen skrev: 19-01-2020 11:31:11

    Jeg kommer der hver mandag for at være sammen med strikkedamer. Det er et dejligt sted, men trænger til en kærlig hånd hist og pist.

  • #19 Jesper L. Ekström skrev: 19-01-2020 11:56:27

    Et tiltrængt løft til den aldrende dame, hvor generationer har og har haft gode oplevelser! Bare giv den gas, så skal det nok lykkes

  • #20 Helle Kynde skrev: 19-01-2020 19:25:01

    Strien skal selvfølgelig renoveres. ALLE os "Fannikkere" bruger Strien på Fanø til rigtig mange forskellige formål.