SocialHostel KeepGoing

Den gode idé

I dag udgør unge en stigende andel af de arbejdsløse. 80.000 unge er hverken i arbejde eller uddannelse. Flere får psykiske diagnoser, er ensomme og står uden fællesskab. Vi vil skabe vedvarende forandringer ved at starte et socialøkonomisk og kooperativt hostel i hjertet af Roskilde, hvor sårbare unge kan blive fagligt uddannet i ordinære jobfunktioner og blive en del af et aktivt og inkluderende fællesskab. Vi vil udvikle og drive hostellet sammen med de unge og kombinere professionalisme med demokrati og livsmestring. Vi tilbyder fællesskab, personlig og faglig udvikling og medejerskab.

Projektets fysiske rammer

Vi har fundet en spændende bygning midt i Roskilde og søger nu fonde til at realisere vores planer. Midlerne fra Realdania bruges til at renovere lokalerne mv. Vi vil omdanne den centralt beliggende lukkede erhvervsbygning til et åbent og inkluderende fællesskab midt i Roskildes hjerte og gøre det til et samlingspunkt for byen. Hostellet vil være fordelt på tre plan. Stueplanen vil indeholde en reception og bar/cafe. 1. sal vil bestå af sovesale, bad og toiletter samt spisestue med spil, afslapning og hygge. 2. sal vil bestå af privat-værelser og møde/konference-lokaler til udlejning.

Det omfatter projektet

For at muliggøre etableringen af et socialøkonomisk hostel skal bygningen renoveres. Bygningen fremstår meget rå, og den har ikke før været brugt til hostel, hvorfor der skal sættes vægge op til værelser og etableres toiletter og bad. De bygningsmæssige faciliteter vil, foruden hosteldrift, også blive brugt som samlingssted for byens unge og erhvervslivet i form af frivilligdrevet aktiviteter i caféen/baren og møde/konferencelokalet på 2. sal.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

KeepGoing har solid erfaring med at tilrettelægge beskæftigelsesrettede forløb for sårbare unge. Der vil blive ansat en daglig leder og personale, der har erfaring med hotelbranchen samt organisering af frivillig-fællesskaber. De frivillige vil være tilknyttet caféen/baren, hvor der kan arrangeres events, temaaftener og fællesspisninger. Den daglige leder og de unge vil stå for den primære drift og service af hostellet. De frivillige vil således have en koordinerende rolle i forhold til at tiltrække unge fra lokalmiljøet, så hostellet bliver en integreret del af ungemiljøet i Roskilde.

Relationen til lokalsamfundet

SocialHostel KeepGoing vil udvikle inkluderende og mangfoldige fællesskaber for sårbare unge, besøgende turister og lokalsamfundet. Det vil vi gøre i samarbejde med andre socialøkonomiske og socialt bevidste virksomheder i lokalområdet. Hostellet vil blive udviklet i samarbejde med det lokale erhvervsforum, VisitRoskilde, erhvervsliv, lokale politikere og jobcenter. Der er i Roskilde Kommune efterspørgsel på flere overnatningsmuligheder, hvorfor hostellet - foruden dets bidrag til unge-fællesskaber og jobmuligheder for sårbare unge i lokalsamfundet - imødekommer denne udfordring.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Revi dimsits skrev: 09-03-2020 10:40:24

    Fint intiativ 👍

  • #2 Jonas rasmussen skrev: 16-03-2020 16:08:50

    Hjælp de unge!!!

  • #3 Jeannie Mortensen skrev: 17-03-2020 07:33:39

    Rigtig god ide. Studerer til socialrådgiver og er pt.i praktik i et jobcenter, hvor jeg har med unge at gøre. Alle større byer burde have sådan et hostel. Ps. Er færdig uddannet i juni 2021, hvis I mangler en socialrådgiver til at hjælpe de unge..

  • #4 Susanne Ringström skrev: 04-06-2020 12:12:27

    Stort stort tillykke med at KeepGoing. Det lyder som et fantastisk projekt, som jeg håber Roskilde Kommune støtter rigtig meget op om. Det har de tradition for. Glæder mig til at følge forløbet.

  • #5 Anne Worning skrev: 04-06-2020 16:18:55

    Hvor er det bare godt, og tiltrængt at de unge får mulighed for at opleve fællesskab på en arbejdsplads. Til Lykke til jer.