Verdensmål-gavlkunst

Den gode idé

Gavlkunstprojekt med baggrund i FN’s 17 verdensmål. Gadens Kunst og ejendomsejere planlægger med ildsjæle, foreninger, lokalråd og virksomheder at udføre 17 nye gavlkunstværker i Midt- og Vestjylland.
’Verdensmål Gavlkunst’ handler om at gentænke de historiske og ikoniske gavle i bl.a. Brande by – og udbrede gavlene til hele det midt- og vestjyske område ved at inddrage udøvende kunstnere i projektet.
De 17 gavlkunstværker skal laves ud fra 17 forskellige kunstarter.
Samlet bliver de både en ny kunstattraktion og dagligdagens kunstneriske bagtæppe i de 17 udvalgte byer i Midt- og Vestjylland.

Projektets fysiske rammer

17 udvalgte bygninger i Midt- og Vestjylland, hvor ejendomsejere stiller en gavl til rådighed for et nyt gavlværk.
Hver gavl får et gavlkunstværk, der tager udgangspunkt i et af de 17 verdensmål - og hvert værk bliver udtrykt i forskellige kunstarter, fx. animation, tegneserie, scenekunst, opera osv.

Det omfatter projektet

Projektets mål er, at gavlkunsten kan synliggøre arbejdet med bæredygtighed. Herunder give ejendomsejere, der målrettet arbejder med bæredygtighed en anderledes brandingplatform.
Kunstnere og kunstarter vælges ud fra en tydelig profil på bæredygtighed – og helhjertethed på projektets mål.
Gadens Kunst i Midt- og Vestjylland er formel ansvarlig for projektets gennemførelse sammen med andre kulturaktører, da flere værker kan blive udført af hidtil ukendte kunstarter ift. gavlkunst.

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Gadens Kunst udpeger en styregruppe, som hver får ansvar for en eller flere delprojekter. Fx. forventes en kurator/gruppe på hver at de 17 kunstarter, som er kunstnerisk ansvarlig. Desuden en gruppe, der har kontakt til de 17 ejendomsejere. Og en der koordinerer de frivillige i hver by, fx. kulturforeninger, lokalråd, ildsjæle mv.

Relationen til lokalsamfundet

Værkerne bliver lokalsamfundets værk for eftertiden. Ejet af den enkelte ejendomsejer, men lokalsamfundets farverige og kunstneriske daglige bagtæppe. Samlet vil en del frivillige føle sig som en aktiv del af projektet - og historien om Verdensmålsgavlene.
De enkelte værker bliver præsenteret over 17 uger i 2021, hvor hvert lokalsamfund vil præsentere eget lokalsamfund for både egne borgere og gæster.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet