Billingeparken

En ny amfiscene har gjort det muligt at opføre flere teaterforestillinger og holde musik- og foredragsarrangementer i den allerede aktive landsby.

I landsbyen Sparkær i Midtjylland har den centralt placerede Billingeparken gennem flere år dannet rammen om en del af landsbyens aktiviteter. Især foreningerne Sparkær og Omegns Amatørteaterforening, Borgerforeningen og Idrætsforeningen Sparkær IF benytter området aktivt, og landsbyen har med projektet udvidet aktivitetsmulighederne i Billingeparken.

Projektet har skabt et kulturelt og rekreativt samlingspunkt i Sparkær. Der er etableret en overdækket scene foran de allerede etablerede amfitrapper, der ellers bruges til det årlige Billingespil og løbende idrætsaktiviteter. Den nye scene har gjort det muligt at opføre flere teaterforestillinger samt musik- og foredragsarrangementer.

Idéen om en amfiscene opstod i et samarbejde mellem flere frivillige foreninger og institutioner i Sparkær gennem en inddragelse af borgerne i området. Flere af landsbyens institutioner, såsom medborgerhuset og sportsforeningens faciliteter, blev allerede drevet og vedligeholdt af frivillige, og amfiscenen drives på samme måde. Udover det frivillige engagement har flere foreninger også holdt støttefester for at samle penge ind til amfiscenen. Aktiveringen af Billingeparken bygger således videre på en god udvikling i den allerede aktive landsby.

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet