Egnssamlingen i Tranum

I et tidligere husmandssted har ildsjælene i Tranum etableret et udstillingsrum og et værkssted, som er til gavn for befolkningen i den lille landsby.

I det lille landsbysamfund Tranum holder Øster Han Herreds Egnssamling til i et tidligere husmandssted. Det over hundrede år gamle hus rummer en spændende historie som bl.a. telefonscentral, smedje og skrædderi. Foreningens frivillige har selv indrettet og renoveret både stuehus og stald til udstilling og aktiviteter. Den gamle lade, som før stod faldefærdig, er omdannet og indrettet til et kombineret udstillingsrum og værksted. 

For at skabe de nødvendige rammer for foreningens arbejdende værksted er dele af mur- og træværket blevet udskiftet, og nyt tag og nyt betongulv er lagt. Ligesom resten af ejendommen er ladens oprindelige udseende bevaret. 

Egnssamlingen er et levende museum, hvor den lokale historie danner rammen om et fællesskab, hvor især den ældre del af borgerne kan mødes og arbejde med fælles interesser: fx udstillinger og slægts- og egnsforskning. Andre af byens foreninger benytter sig også af husets lokaler til foredrag, møder og foreningsaktiviteter. 

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet