Thise Bypark

Byen Thise er i omverdenen mest kendt for Thise Mejeri, som årligt besøges af mange turister. Men Thise er også befolket af mange aktive ildsjæle, der bl.a. har arbejdet sammen om at skabe en bypark i det lille landsbysamfund.

Ved Skive Fjord ligger Thise; en lille, men driftig landsby med knap 400 borgere. Med dette projekt har Thises ildsjæle skabt liv i Thise ved at anlægge en bypark ved det nuværende Thise Bytorv lige overfor mejeriet. Dermed får turister og borgere mulighed for at mødes, få et hvil og skabe nye aktiviteter sammen med hinanden.

Projektet er et resultat af flere møder afholdt i Thise Forsamlingshus om, hvordan borgerne selv kan tage skeen i egen hånd og gøre noget ved den lokale udvikling. Et par ældre huse i bymidten omkring og overfor Thise Bymidte er fjernet, og det skabte nye muligheder for at etablere et rekreativt område i den lille landsby. I byparken finder man et orangeri, toilet, udekøkken og legeplads – faciliteter, der tilsammen danner rammerne om et nyt samlingssted for idræt, byfester og mejeriets mange besøgende. 

 

Opret en kommentar

(Bliver vist sammen med kommentaren)
(Din email bliver ikke vist)
Gengiv ord og tal som vist på billedet
  • #1 Elly Jensen skrev: 26-09-2018 12:26:37

    Må man gå ind i orangeriet og drikke sin medbragte kaffe, hvis man er på tur til og gennem Thise ?